Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vitalis (Erik Sjöberg)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vitalis.
157
skrøbelige og svagelige Legeme, besejrede dog omsider alle Hindringer, og han
tog 1824 den philosophiske Grad.
Under sit Ophold i Upsala var Sjöberg fremtraadt for Offenligheden som
Digter, første Gang med Bidrag i en Kalender for Damer 1820. De bleve
senere særskilt trykte og udkom i andet forøgede Oplag i Sommeren 1821. I
denne Digtsamling, som han dedicerede til Maanen for at raillere over Nikander,
der havde tilegnet Kronprindsen sine første Poesier, findes nogle af Yitalis’s
bedste Digte, og han har allerede her anslaaet alle de Strenge, der fandtes paa
hans Lyre, thi i denne Samling er der optaget saa vel de smukke alvorlige Digte
«Skaldens trost,» »Enslingens sång i den store öknen,« »Under en sjukdom,
till Laura,» som de vellykkede satiriske Forsøg »Komiska fantasier« og »Orden».
Hvad Vitalis’s alvorlige Digte angaaer, da ere de næsten alle
gjennemtrængte af den melancholske Sindsstemning, der havde boet i hans Sjæl alt fra
Barndommen af, og som Livets haarde Tryk og hans bestandige Sygelighed ikke
egnede sig til at raade Bod paa. En bitter Misfornøjelse med Verden og en
inderlig Længsel efter Forløsning fra dens Plager er et gjennemgaaende
Kjende-mærke for Vitalis’s alvorlige Digte, blandt hvilke det er en Undtagelse at træffe
paa Udbruddet af en frisk og frejdig Stemning. Men hans Verdenssmerte har
Intet af den Cynisme, der er saa hyppig f. Ex. hos Heine; det er en af Sorger og
og Smerter pint stille Sjæls dybtfølte Fortvivlelse og Higen efter Befrielse, en
Higen, der i Slutningen af hans Liv førte ham hen imod den religieuse Trøst.
Indholdets Dybde og Fylde udmærker Vitalis mere end Lethed i Sprogets
Udformning, der undertiden ikke falder heldigt for ham; men om Tankefylde vidne
de fleste af Vitalis’s Digte, ikke mindst de erotiske, som i deres vemodige
Haabløshed ere henvendte til en inderlig elsket Kvinde, der ikke gjengjældte
hans Følelser.
Som comisk Digter vakte Vitalis ved sin første Fremtræden store
Forventninger, og det er muligt, at han havde drevet det til noget Ualmindeligt i
denne Retning, hvis det var blevet hans Skjæbne at føre et længere og
indholdsrigere Liv. Men de smaa Forhold, hvorunder han levede, og den snevre
Horizont, der begrændsede hans Blik, fordi han aldrig ret lærte Livet at kjende i
dets rige, skiftende Mangfoldighed, indskrænkede det comiske Omraade,
indenfor hvilket hans. Phantasi kunde bevæge sig, saa at han i sin Fattigdom paa
vexlende Emner gjentager sig selv og for ofte spiller paa den samme Streng.
Men afseet herfra finder man i Vitalis’s comiske Digte, ved Siden af en stundom
lidt trættende Vidtløftighed, mange Vidnesbyrd om virkelig Vittighed, ofte ogsaa
om sand Humor. Baade i hans Bibelparodier og i hans »Komiska Fantasier«
er der Kvikhed og Vid, og især naar han drager til Felts mod phosphoristiske
og göthiske Overdrivelser og Svagheder, er han ret i sit Element og sparer
ikke paa sit satiriske Salt, skjøndt han selv i Begyndelsen af sin digteriske
Løbebane havde staaet disse Skoler nær.
Efter sin første heldige Debut udgav Vitalis endnu et Par Digtsamlinger,
der vel bleve modtagne med Bifald, men vare for smaa til at henlede nogen
almindelig Opmærksomhed paa ham eller skaffe ham en saa sorgfri Stilling, at
han kunde hengive sig til Production uden at lide altfor stærkt under Livets
Tryk. Han vedblev sin haarde Kamp mod Armod og Sygelighed og maatte
skaffe sig det nødvendige Underhold ved Informationer og litterairt Trællearbejde:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
