Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Steen Steensen Blicher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
Steen Steensen Blicher.
fattigt var det ydre. Blichers Kaar vare mere end tarvelige, og han maatte dels
ved Ophold i Hjemmet, dels ved byrdefuld Timeundervisning friste Livet paa
Bekostning af sine Studiers kraftige Fortsættelse. Endelig kom han til Ende
med disse, da han i Foraaret 1809 tog theologisk Examen. Aaret efter fik
ban Ansættelse som Adjunct ved Randers Latinskole og giftede sig med sin
Farbroders unge, smukke Enke, efter at han lykkeligt havde overstaaet et Par
heftige Ungdomsforelskelser, som hans allerede fra Barndommen af stærkt erotiske
Sjæleretning havde gjort ham til et Bytte for.
Blichers Ægteskab blev rigelig velsignet med Bern, men var forøvrigt
ikke lykkeligt. Det huslige Velværes bitreste Fjende, Næringssorgen, hjemsøgte
hans Hus; hverken han eller hans Hustru vare synderlig fortrolige med en
sparsommelig Husholdnings Grundsætninger, og Blichers knappe Løn gjorde
Vanskelighederne for Udkommet endnu større. Han opgav derfor sin Lærerpost
og drog med sin Familie til Faderens Præstegaard, hvis Avling han forpagtede,
men uden at hans Kaar derved bleve forbedrede i de for Landmanden vanskelige
Tider. I sin fortrykte Stilling fattede han da det barokke Forsæt at ville gjøre
sine andre Evner frugtbringende og besluttede at bekjendtgjøre i de offenlige
Blade, at en theologisk Candidat med bedste Character søgte Plads som
Skovrider eller Skytte hos et Herskab og var villig til i sin Fritid at undervise i
Latin, Græsk, Tydsk, Fransk, Engelsk og Italiensk. En Godsejer, hvem ban
jevnlig fulgtes med paa Jagt, og af hvem han i den Anledning udbad sig en
Anbefaling for sin Dygtighed som Skytte, fik ham dog til at opsætte Forehavendet
og rejste til Kjøbenhavn, hvor han ved sin Indflydelse skaffede Blicher et
Præstekald i hans Fødeegn midt paa den jydske Hede i Nærheden af Viborg.
Blicher var imidlertid inden den Tid begyndt at optræde som Forfatter.
Hans første Digte, som udkom i to Bind med nogle Aars Mellemrum, vare
gjennemstrømmede af en Grundtone, der var noget i Slægt med den Ossianske
Melancholi, men forskjellig fra denne ved sin Evne til at kunne finde Udtryk
for Tungsindigheden ogsaa gjennem livfulde Duraccorder. Det viste sig allerede
i Blichers første Arbejder, at hans Begavelse havde sin rette Plads indenfor det
Humoristiskes Grændser, og dette Kjendemærke for hans Poesi traadte endnu
tydeligere frem i de novellistiske Skildringer, han begyndte at udgive nogle Aar
efter at ban var bleven ansat i sin nye Stilling. Indtrykkene fra den jydske Hede,
hvor han nu daglig færdedes mellem de alvorlige, mørke Lyngbanker, undlod
ikke at fæstne sig i hans Opfattelse og at styre hans Indbildningskraft hen imod
Opfindelsen af Personer og Begivenheder, der kunde fremtræde med dette
storartede Sceneri til Baggrund. Endnu famlede han vel i nogen Tid om mellem
andre Emner og Former, inden han fandt den Plads, der stod tom og ventede
paa ham; han skrev en af sine første jydske Noveller »Præsten i Thorning« og
samlede en Del »Jydske Røverhistorier« og »Oldsagn fra Alheden«, men anvendte
samtidig sine Kræfter paa Opgaver fra en helt anden Region, paa dramatiske
Arbejder i den comiske og den alvorlige Genre som »Avisfrieriet« og »Johanne
Gray«. Men mere og mere gik det dog op for Blicher, hvor han skulde plukke
den Krands, som var bestemt til at smykke hans Pande; at den var af simple
Hedeblomster gjorde den ikke mindre anseet eller elsket af hans Landsmænd, thi netop nu
begyndte Almenbedens Opmærksomhed at rettes mod »Spentrup-Præsten«, som han
kaldte sig selv efter det nye Præstekald, hvortil han i Mellemtiden var bleven forflyttet;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
