Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Steen Steensen Blicher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Steen Steensen Blicher.
203
Højt var dit Mod, da anden Gang
Du over dine Brødre svang
Mod Overmagt din Kæmpearm,
Mod Døden bød din kjekke Barm;
Da, som i Storm en Eeg i Dalen,
Du ene stod og streed paa Valen!
Højt var dit Mod, da anden Gang
Du gjorde Britten Vejen trang,
Da svag af Kræfter, stærk af Aand,
Du vristed Byttet af hans Haand;
Da værgeløs, men uforfærdet,
Du ene stod og mødte Sværdet!
Ild var din Sjel, da sidste Gang
I Kampen søndersplittet hang,
O Dannebrog! dit stolte Flag,
Paa din den sidste Hædersdag,
Hvor Du, o Buhl, i Lyn og Torden
Gik til dit Valhal over Jorden!
Ild var din Sjel, da sidste Gang
Du Staalet over Fjenden svang,
Da Luen om dit blege Liig
Med Bølgen streed; mens Aanden sig
Svang did, hvor mellem Verdens Poler
Det lyse Stjernebælte straaler.
Ild var din Sjel, da sidste Gang
Du, under Kuglers hule Sang,
Paa Danskes Vej til Roes og Magt,
Sortladne Hav, har Døden smagt!
Til Himlen har Du Dig opsvunget:
Nu Buhl, nu er dit Drapa sunget!
Saa skal din unge Slægt, o Dan!
Til Heltedød for Fødeland,
Som Buhl! hiin danske Kæmpe god,
Indvies aarle med ’sit Blod,
Og mandelig og uforfærdet
Slaae, eller falde under Sværdet.
Til Ossian.
Selma, Selma! hvor er din Skjald?
Hverken paa Ardven, ej heller ved Caruns Fald.
Lora rinder foruden Sang;
Øde og stille er Conas Blomstervang.
Morven, Morven! hvor er din Drot?
Dybt under Lyng ligger Ossians Kongeslot.
Hjorten græsser paa Heltens Grav;
Vandreren sukker frembøjet over sin Stav.
Fingal, Fingal! hvor er din Søn?
Hvor er hans Kæmpehal, hvor er hans
Harpe skjøu?
Stormen hyler paa Selmas Vold;
Harpen er borte, den ruster hos Trenmors Skjold.
Oscar! hvor er din Faders Gang?
Vaaren venter forgjæves paa Bardens Sang.
Somren svinder og Vintren gaaer hen;
Hvor længe dvæler de henfarne Heltes Ven?
Flyver Kæmpen i Aanders Karm!
Boer han i Tordenskyernes mørke Barm?
Bærer Vinden den gamle Skjald?
Rører han Harpen i Morgenens Taagehal?
Stiger Barden med Solen rød?
Daler han med den i Vesterhavs blanke Skjød?
Troner Kongen i Maaneglands?
Eller gaaer han i natlige Stjernedands?
Selma, Selma! hvor er din Skjald?
Runger hans Harpe i Himmelens høje Hal?
Lyder evigt i Englesang
Den Røst, som stakket paa Caiedons Fjelde
klang?
Cona, Cona! hvor er din Røst?
Er Sorgen udslukket i Sangerens ædle Bryst?
Hører Himlen den Skjaldesang,
Som før blandt Grave hernede paa Jorden klang ?
Toscars Datter! est Du ham nær?
Svæver 1 begge i Nordlysets Flammeskjær?
Synger Barden om Kjerligheds Lyst?
Lyder ej mere om Krige hans Kæmperøst?
Pige! hører Du Ossians Qvad ?
Som, før i Selma, ved blinde Gubbe Du sad.
Hvorom nu monne han Harpen slaae?
Ak ! vel om Glæder, jeg aned, men aldrig saae;
Ak! vel om ham, der skabte den Lyst,
Som ulmer hernede i jordiske Bardebryst;
Optændte Gnisten i Skyggernes Dal,
Der blusser til Lue i evige Himmelsal.
Ossian! naar skal jeg være hos Dig?
Naar komme henfarne Barder at hente mig?
Naar skal Sorgen forlade min Barm?
Naar skal jeg stige paa Aandernes lette Karm?
Maanen skinner i Vesten bleg:
Vinden hviner i Tidselens hvide Skjæg;
Morgenlyset glimter i Øst;
Dagningen skinner paa Søens rødmende Bryst.
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
