- Project Runeberg -  Nordiske Digtere i vort Aarhundrede : en skandinavisk Anthologi /
209

(1870) [MARC] [MARC] Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Arnold Wergeland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Henrik Arnold Wergeland.

209

ethvert Folk, der kjæmper for Frihedens Sag eller gaaer under i Kampen for
den. I denne Henseende var han Kosmopolit, en nødvendig Consequens af hans
christelige Republicanisme; men da i hans eget. Fødeland Kampen begyndte
mellem det Egne og det Fremmede, sejrede Digteren over Tænkeren, og
Wergeland fremstod som Bannerfører for »Norskhedens« mest kamplystne Fylking.

»Norskhedsperioden«, der falder i Begyndelsen af Trediverne, maa
betragtes som en af de Børnesygdomme, et ungt Folk maa gjennemgaae, inden
det naaer den fuldvoxne Mands Kraft. Følelsen af politisk Selvstændighed og
Følelsen af andre ældre Nationers Overlegenhed i aandelig Udvikling fører baade
til en pirrelig Frygt for at blive overseet og til en trumfende Hævden af sit
Eget som bedre og fortrinligere end alt Andet. Saaledes ogsaa i Norge, hvor
et højrøstet Parti døvede sin hemmelige Bevidsthed om den danske Culturs og
Litteraturs høje Standpunct med voldsomme Forbandelser over alt det vage,
leflende, danske Væsen og selvtillidsfuld Pukken paa det Hjemliges Herlighed.
I Pressen og ved Folkefester førte Wergeland Ordet for det unge Norge, og
det var en forbavsende Virksomhed, han i denne Tid udfoldede som Talsmand
for Folkefriheden, for det menige Folks Tarv, for Norges selvstændige Bestaaen,
ukrænket baade af Svenskhed og Danskhed, og for dets Forpligtelse og Evne
til at leve sit eget Liv uden at nyde saa meget som en Krumme fra de
Fremmedes Bord.

I deres Fordringer i sidstnævnte Henseende og deres Modstand mod
Alt, hvad der vilde trænge ind over Norges Grændser uden at være hjemmefødt
der, gik Norskhedens Zeloter omsider saa vidt, at de fremkaldte en Opposition,
der traadte op imod dem paa det litteraire Omraade i den navnkundige
»Dæm-ringsfejde«, der rejstes ved Welhavens Angreb paa Wergeland’). De to saa
forskjelligt anlagte og saa uensartet udviklede Digternaturer tørnede sammen til
en Kamp, der snart delte Folket, først og fremmest Studenterverdenen, i to
fjendtlige Lejre. Paa den ene Side stod det »norske« Parti med sine Fordringer
om, at man for at hævde den nationale Oprindelighed skulde afbryde ethvert
Baand, der knyttede Culturudviklingen til Danmark, kjæmpe mod enhver Levning
af den gamle Dannelse og i en Slags aandelig Quarantaine afspærre sig fra
Omverdenen og fremelske de Spirer, der lovede et ejendommeligt nationalt
Aandsliv og allerede betragtedes af det unge Norge som fuldtudsprungne Planter.
Paa den anden Side søgte det Parti, som man i Modsætning til det førstnævnte
kunde kalde det »danske«, at bevare Forbindelsen mellem den tidligere og den
nu begyndte Culturperiode, idet det gik ud fra den Anskuelse, at den danske
Dannelse knyttede Norge sammen med det almindelige europæiske Culturliv, og
at kun en bornert Patriotisme kunde fordre en radical Bortskjæren af alt det
Gamle for at begynde forfra med tomme Hænder.

Kampen fødtes med en selv for litteraire Fejder ualmindelig Forbitrelse,
en Følge af, at den, skjøndt tilsyneladende litterair, i Virkeligheden drejede sig
om Principer, der vare afgjørende for Nationens hele Liv. Man begyndte med
hvasse Epigrammer i Studentersamfundet (»Stumpefejden«) og førte derfra Striden
ud i Dagblade og Piecer. Saa vel Angrebet som Forsvaret samlede sig
hovedsagelig om Wergeland, der betragtedes som Norskhedens Høvding, og det var

l) Se den følgende Biographi.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:55:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norddigter/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free