Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rasmus Villads Christian Ferdinand Winther
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
Rasmus Villads Christian Ferdinand Winther.
Samlingen som Helhed betegner uimodsigeligt et ikke ringe Fremskridt baade i
poetisk Konst og i Livsanskuelsens Modenhed; at denne sidste ikke er
erhvervet uden bitre Erfaringer, derom vidner enkelte Digtes mørkere Tone,
saasom »de to Cousiner« og den disharmoniske Slutning i den yndefulde
Romance-cyclus »Annette«. Skygger af skuffet Haab og endnu ikke overstandne
Sjælelidelser findes ogsaa i de følgende Digtsamlinger »Sang og Sagn«,
»Haandteg-ninger« og »Digtninger«, men som en Digter kun udvikles gjennem sjælelige
Bevægelser, saaledes mærkes der ogsaa her en modnere digterisk Bevidsthed,
der former sig ud i episk Skildring (»Sangerens Lykke«, »En Novelle«,
»Fjeldvandring ved Badet«, »I et romersk Osteri«, »Bægeret« o. fl.), samtidig med
at den stærkt udviklede erotiske Lyrik giver sig mange skjønne Udtryk, ikke
mindst i Digtene »Til Een«.
En varm, stundom sandselig glødende Erotik er Særkjendet for Christian
Winthers Lyrik ikke mindre end for hans episke Digtning, hvor dette Element
er forbundet med en sjelden Evne til i faa Ord at male den danske Natur i
hele dens idylliske Skjønhed og til med enkelte plastiske Træk at give slaaende
sande Billeder af Menneskelivet; hyppigst tage disse Billeder deres Indhold af
det Sjæleliv, der udfoldes paa Kjærlighedens Grund; det er Lidenskabens Sødme
og Bitterhed, der skildres, det er »den Fryd, der kan blomstre«, eller »den
Kval, der kan ruge mellem Kvinde og Månd«, som lægger de skjønneste Sange
paa Digterens Læber. Og denne Kjærlighedens Kval og Lyst kommer i Winthers
Digtning til Orde i Toner saa fulde, yppige og rige som hos ingen anden dansk
Digter. Simpelt og naturligt som i Kjæmpevisens Rythmer klinger Sproget i
Winthers Vers og dog med en Ejendommelighed, der paatrænger sig Læseren
saa stærkt, at den kan spores hos mange Efterdigtere, uden at de dog endog
blot tilnærmelsesvis have kunnet naae deres Forbillede. Lige saa uopnaaet staaer
Christian Winther i sin Prosa; han har i adskillige Noveller, blandt hvilke »En
Aftenscene« er et sandt Mønsterstykke af dansk Prosastil, udformet Sproget til
en Skjønhed, der netop ved sin ukonstlede Naturlighed gjør sin store Virkning.
Efter nogle mindre Arbejder af ringere Betydning forbavsede den næsten
tredsindstyveaarige Digter 1855 Almenheden med sit episke Digt »Hjortens Flugt«.
Denne skjønne Digtning greb Læseverdenen paa een Gang med Overraskelsens og
Skjønhedens Magt, thi man gjenfandt med Undren hos den gamle Sanger hele
den blussende Følelse, den levende Colorit, den altoplivende Varme, der gjorde
hans Ungdomsdigtning saa kjær for Alle, men her taget i Tjeneste af en større
Composition, der var lige fortrinlig i sin Helhed og i sine Enkeltheder. »Hjortens
Flugt« indtog i samme Nu, den udkom, sin Plads mellem Litteraturens klassiske
Værker og oplevede i fire Aar et nyt Oplag aarligt.
Et Bind »Brogede Blade« er Christian Winthers sidste større
Digtsamling; blandt enkelte Ubetydeligheder findes her endnu veltalende Vidnesbyrd
om, at den Ungdomsfyrighed endnu ikke er slukket, der gjør Christian Winther,
til Trods for hans Alder, til den yngste og friskeste af de danske Digtere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
