Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Christian Hostrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416
Jens Christian Hostrup.
er blevet sagt om ham. Denne Studenterverden med dens månge smaa
Pudserligheder, som Humorens varmende Straaler flygtigt belyse, men tillige med
dens ideale Stræben, udtrykt i den videnskabelige Forskning og i det kraftige
Følelsesliv, denne Verden stiller Digteren i Modsætning til den borgerlige Verden
udenfor med dens begrændsede Blik, dens sløve Følelse og dens bagvendte
Forhold. Hvor Modsætningen er stærk, fordi det er selve Hjertet, der er angrebet
af Egoismens og Bornerthedens Sot, der falder det komiske Lys skarpt og
skaanselløst gjennem det ydre Dække og blotter Sygdommens Mærker; hvor
Forholdet mellem Ideens Fordringer og dens mangelfulde Virkeliggjørelse ikke
er saa spændt, fordi Forskjellen kun er en Forskjel i Dannelsestrin, der træder
en befriende, sympathetisk Latter i Indignationens Sted, og Skikkelserne træde
ud i det komiske Lys, for at deres snurrige Ydre, men tillige det uangrebne
Indre kan blive klart.
Det er dog kun i de første af Hostrups dramatiske Arbejder, at
Studenterne danne Grændsen mellem de to »forskjellige Verdener«. Allerede i
»Intriguerne« er Spændingen frembragt ved et andet Forhold, i »Æsthetisk
Sands« gaaer det ud over Aandsdannelsens Hovmod, og i »Eventyr paa
Fodrejsen«, »Tordenvejr« og »Mester og Lærling« ■— ved Siden af »Gjenboerne»
Hostrups betydeligste Arbejder — omfatter han ganske andre Livsregioner og
giver ved Fremstillingen af dybere Conflicter Vidnesbyrd om et mere udvidet
Digtersyn. Men fælles med de tidligere Stykker have disse den Hovedegenskab,
der i den anden Henseende stiller Hostrup paa en saa fremragende Plads i den
danske Skuespillitteratur. Denne Egenskab er hans Virkelighedssands, hans
Naturtroskab, hans Blik for Realiteten. I Characteristikens Sandhed selv i de
mindste Nuancer, i Billedets konstneriske Congruens med Virkeligheden kan
ingen af de øvrige danske Skuespildigtere kappes med ham. Derfor ville
Hostrups dramatiske Arbejder have en lignende Betydning for Efterverdenen som
Holbergs Comedier, og derfor have de i mere end tyve Aar hørt til
Nationaltheatrets hyppigst opførte sceniske Værker. Kun hvor Hostrup har forladt den
Jordbund, der er hans egen, og hvis mindste Ejendommeligheder han kjender,
bliver hans Characteristik svagere og kraftløsere som i det romantiske Lystspil
»Drøm og Daad« og tildels i Syngespillet »En Nat mellem Fjeldene«, og disse
Arbejders andre Fortrin bøde kun utilstrækkeligt paa denne Mangel.
Siden Hostrup 1855 viede sig til en Præsts Gjerning, har hans Digtning
kun været sparsom. Hans livfulde Aand og hans dybe Følelse have, om ikke
stillet sig andre Opgaver, saa dog fundet andre Maader at løse dem paa, og
kun ved enkelte Lejligheder har hans Stemning, især bevæget ved Fædrelandets
Nød, udtalt sig i poetisk Form.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>