Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Vilhelm Kaalund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANS VILHELM KAALUND.
öom det saa ofte er Tilfældet med digteriske Naturer, famlede ogsaa Kaalund
i sin Ungdom om mellem de forskjellige Konstarter, inden han fandt den, der
var det rette Udtryk for hans Begavelse. Han blev født i Kjøbenhavn den
23 Juni 1818; efter sin Confirmation skulde han sendes over til Vestindien for
at anbringes paa en Sukkerplantage, som tilhørte en af hans Slægtninge. Et
tilfældigt Bekjendtskab med Billedhuggeren Freund forandrede imidlertid denne
Bestemmelse; Kaalund fik en Plads i denne geniale Konstners Atelier, men da
han syntes at røbe mere Anlæg for Maleriet end for Plastiken, skiftede han
noget efter Lærer og begyndte at uddanne sig til Maler under Professor Lunds
Vejledning.
Da var det, at Thorvaldsen 1838 vendte hjem til sit Fædreland, og
blandt mange Andre skrev ogsaa Kaalund ham et. Velkomstdigt, som blev
optaget i et Dagblad. Det gjorde megen Lykke og skaffede ham mange Opfordringer
til at vove flere poetiske Forsøg. Da lian nu ogsaa selv syntes, at den rette
Vej pludselig var funden, blev han i de paafølgende Aar særdeles productiv,
samtidig med at han fordybede sig i Læsningen af de ypperste Digterværker,
der aabnede ham en ny Verden, blandt hvis Skikkelser han strax følte sig
mere hjemme end blandt Sculpturens og Maleriets. Ikke mindre end to Bind
Poesier udkom 1840, det ene med »samlede Digte«, indledet med en varm og
taknemmelig Hyldest til Oehlenschläger, det andet omfattende det episke Digt
»Kong Haldan den Stærke«, der i hver Linie røber den umiskjendeligste
Paavirkning af den store Digter.
Efter en langvarig og farlig Sygdom, en Følge af den svækkende
Indflydelse, som dette forcerede aandelige Arbejde havde havt paa Kaalunds
Nervesystem, søgte hau i sit næste Værk med Vold at rive sig løs fra den
overmægtige Indflydelse, han hidtil havde ligget under for; »Valkyrien Gøndul,«
som udkom 1842, er et ikke heldigt Forsøg paa at omsætte en speculativ
Opfattelse af de nordiske Myther i poetisk Form; det var heller ikke her lykkedes
Digteren at finde sin Begavelses sande Omraade.
Dette betraadte Kaalund derimod 1844 med sine »Fabler og blandede
Digte«, en Samling, hvori adskillige af hans bedste Poesier findes, men som
desuagtet ikke var saa heldig at vække nogen synderlig Opmærksomhed hos
Publicum. Bedre Lykke havde de »Fabler for Børn«, hvormed han commenterede
Maleren Lundbyes mesterlige Tegninger; man fandt i dem en original Begavelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
