- Project Runeberg -  Nordiske Digtere i vort Aarhundrede : en skandinavisk Anthologi /
501

(1870) [MARC] [MARC] Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Henrik Ibsen. 501

samme Stund han slapp sin Moer,
stod der om os Folk, som svor; —
ved du hvem det var? Gudbedre; —
Ungens Faer — og Ungens Fædre!
Brand.

Agnes ?

Agnes.

Ja.

Brand.
Du ser din Pligt.
Agnes (med Rædsel).
Brand! Till hende! Aldrig sligt!

Kvinden.
Giv mig, giv mig! Giv mig alt!
Silkevæv og vraget Pjalt!
Intet er for slett, for godt,
kan det lindes om ham blot.
Snart hans Aande slipper opp;
han skal dø med tinet Kropp!

Brand (till Agnes).
Nu du hörer Valget runge!

Kvinden.
Du har nok till egen Unge;
sig mig, — har du ej till min
Livets Plagg og Dödens Lin?

Brand.
Lyder ej fra denne Tunge
maningsfulde Varslers Hvin?

Kvinden.

Giv mig!

Agnes.
Det er Helligbrøde !
Blodskyld mod den lille døde!
Brand.

Gavnløst han i Døden sendtes,
hvis paa Tærsklen Vejen endtes.

Agnes (brudt).

Viljen ske. Mit Hjertes Rødder
skal jeg træde under Fødder.
Kvinde, kom og tag imod; —
deles skal min Overflod —
Kvinden.

Giv mig!

Brand.

Deles? — Agnes; deles?
Agnes

(med vild Styrke).

Heller dræbes jeg, end stjæles
alt ifra! Se, jeg har veget
Fod for Fod! Jeg kan ej længer!
Halvt er nok; ej mer hun trænger!

Brand.
Var det hele da formeget,
da det kjøbtes till dit eget?

Agnes (giver).
Kvinde, kom; se her, tag Kaaben,
som mit eget bar i Daaben.

Her er Kjolen, Skjærfet, Kuften;
den er god mod Natteluften;
her den lille Silkekyse;
under den han skal ej fryse;
tag det; tag till sidste Pjalt —
Kvinden.

Giv mig!

Brand.
Agnes, gav du alt?

Agnes (giver igjen.)
Kvinde, her er Kroningskaaben,
som han bar i Offerdaaben!

Kvinden.
Saa! nu ser jeg der er tømt.
Den som nu var langvejs rømt!
Jeg vil svøbe ham paa Trappen; —
saa paa Flugt med hele Lappen!

(gaar.)

Agnes

(staar i stærk indre Kamp; endelig spørger hun):

Sig mig, Brand, om det er billigt
at der kræves mer endnu?

Brand.

Sig mig først om det var villigt
at du gik till Gravens Gru?

Agnes.

Nej.

Bran d.

Din Skjænk er slængt i Havet.
Over dig er endnu Kravet.

(vil gaa.)

Agne s

(tier till han er nær ved Døren, da raaber hun):

Brand !

Brand.
Hvad vil du?

Agnes.

Jeg har løjet; —
se, jeg angrer; jeg er bøjet.
Ej du aned, ej du vidste
andet end jeg gav det sidste.

Brand.

Nu?

Agnes v

(tager en sammenlagt Børnekappe frem fra Brystet).

Se, et er i Behold.

Brand.

Kappen?

Agnes.
Ja, med Taarer vædet,
fugtet af hans Dødssved kold, —
siden ved mit Hjerte fredet!

Brand.
Bliv i dine Guders Vold.

(vil gaa).

Agnes.

Stands!

Brand.
Hvad vil du?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:55:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norddigter/0597.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free