Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVERIGESREJSEN 1920
nu forlængst en indarbeidet verdensartikkel og talrike smaa og
store specialmaskiner i jern* og staalindustrien vidner overalt
om svensk snille og opfindertalent. I det store jern* og valse*
verk ved Domnarvet møtte vi en bedrift av amerikanske
dimensioner og med valseverksaken hjemme i frisk erindring
fremkaldte denne storbedrift visse reflektioner. Men endnu
mer amerikansk, i vekst som i organisation og utstyr, syntes
mig Svenska Kullagerfabriken i Göteborg. Dette foretagende,
hvis arbeidsfelt er hele verden og hvis^kapital siden en be*
skeden start i 1907 nu er oppe i ca. 100 millioner, kan vei i
utvikling lete efter sit sidestykke i Norden. Her er det igjen
«svenska staalet» ved siden av svensk teknik og precisions*
arbeide som fører an.
Om reisen gik hurtig, hadde jeg intet sted følelsen herav
som i Uppsala. Til den gamle og interessante kulturby kom
vi kl. 10 om formiddagen og hadde indtil avreisen kl. 245 precis,
følgende program foran os: Kl. 10—1 besøk ved Linneanska
trädgården, domkirken, universitetet, biblioteket og slottet. Kl. 1
lunch paa Flustret git av borgere i Uppsala. Det er vei unød*
vendig at si at besøket i byen desværre blev høist overfladisk.
Efter et kort ophold i Linnés have tok den ærværdige og paa
svensk* og nordisk historie saa rike domkirke os i den grad
fangen, at resten av programmet ufortjent fik lide forsømmel*
sens tort. Under den sisste del av domkirkebesøket overtok
dertil erkebiskop Söderblom selv ciceroneskapet og det tør
vei være at tiden under denne personlighets ledelse løp endnu
lettere fra os. Paa universitetet fik rektor Quentzel bare nogen
minutter og endnu værre gik det i det vældige universitets*
bibliotek «Carolina Rediviva», hvis 4—500 000 bind vi fik
nøiagtig 5 minutter til at beskue. Det maa indrømmes at
denne tid var utilstrækkelig selv for journalister, men ikke
destomindre læste jeg senere en temmelig omstændelig omtale
av biblioteket i et reisebrev fra en av færdens deltagere, livilMt
viser, at tiden blev benyttet godt. For dog at vise os nogen
av de kostelige bokskatter, biblioteket eier, førte bibliotekaren
os straks til den største av dem alle, sølvbiblen, «Codex
Argenteus», erkebiskop Ulfilas oversættelse til gotisk av deler
27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
