Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVERIGESREJSEN 1920
stormagt i svensk industriliv, Grängesbergselskapet. Ogsaa her
var vi i et lite samfund i samfundet, 6000 sjæler, hvis eksistens
er knyttet til hvad dypet dernede gir. Ved de sisste boringer
var det konstatert, at man kan regne med minst 150 millioner
ton malm ned til 500 meters dybde. Indtil utgången av 1919
var der ialt brukt ca. 23 millioner ton. Der brukes nu ca. 1
million ton om aaret; der er m. a. o. meget igjen.
Under ledelse av disponent Hedberg besaa vi selskapets kön*
torer og sociale indretninger og forétok derpaa en nedstigning
til ca. 200 meters dybde. Der var rummelige «gater» dernede
— de grenet sig i en samlet længde av 372 km. i flere ret*
ninger — og malmen blev fragtet pr. elektrisk bane. Det gjaldt
at holde sig paa fortouget, thi ret som det var klemtet tog*
signalerne og tungtlastede tog for forbi os i mørket. Til vor
ære smeldte man av 3—4 minneskud og hele fjeldet om os
rystet. Fra de store dyp fragtes malmen pr. elevator op til
knuse* og sorteringsmaskinerne og pr. jernbane gaar saa meste*
parten av den til utskibningshavnen Oxelösund.
Samme dags eftermiddag var vi gj ester ved Persberg gruber
ved Filipstad. Men først hadde vi avlagt en snarvisit paa
byens kirkegaard i den store Värmlandsson, John Ericsons
gravkammer. Om eftermiddagen var vi igjen mitt oppe i jern*
malmen. Men for en forskjel paa Persberg og Grängesberg!
Det sisstnæynte er et av den moderne malmdrifts centra med
lite eller intet av den gamle «bergmannakultur». Ved Persberg
kunde vi studere de store «dagbrudd» og skue ned i de væl*
dige dyp, som de flittige bergmænd i aarhundreders løp har
tømt for malm. Paa 3—4 steder saa vi slike dyp, de var
skumle og tilvoksede, og endel av os, som ikke ønsket at
gjenta nedstigningen i Grängesberg, fik anledning til under
ledelse av disponent Brunnbergs at spasere ind ad en forlatt
stoll til bunden av et gammelt «dagbrudd». At se den ældgamle
grube — den var sine 100 meter dyp — dernedefra op mot
dagslyset, var et syn som i maleriskhet kan maale sig med
meget. Litt oppe fra bunden, paa en liten skraaning laa til
vor forbauselse et stort blokhus og fantasien utmalte det straks
til en fordækt bandes tilholdssted. Den underjordiske gång,
31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
