Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK FÆLLESLOVGIVNING
dinavisk Samarbejde, det fællesnordisk Lovgivningsarbejde.
Ogsaa dette holdt sig til en Begyndelse indenfor beskedne,
størkt begrænsede Omraader. Lovgivning i al Almindelighed,
den egentlige civilretlige Lovgivning, den som betinger og
betinges af det Retssystem, som Juristen arbejder med, væk*
før hos den store Almenhed ingen eller saa godt som ingen
Interesse. Dette er kun naturligt, da de fleste Mennesker over*
høvedet aldrig mærker noget til dette Retssystem. Ikke des
hindre er dette Systems Regler et Udtryk for Folkets Rets*
ll^vidsthed, og ligesom det er den* der skaber Retsreglerne,
virker disse igen tilbage paa denne, og derfor er det, at Menne*
Skene i Almindelighed kan leve deres Liv uden at bemærke
loftsreglernes Existens, ligesom Legemet, saa længe det er rask,
itøitet mærker til sine enkelte Organer. Lovene er et saadant
Qrgan for det menneskelige Samfund, men et beskedent og for
idöt meste et upaaagtet Organ. Ved at omforme Lovene kan
ifran indvirke paa Samfundet, men skäl det lykkes, maa det.
feføres saa forsigtig, at det paa det nærmeste kan ske ube*
mærket: Retsudvikling maa næsten altid ske gradvis, ikke i
Spring. Skäl altsaa Lovgivningen benyttes til at nærme for*
^kellige Folk til hinanden, er det for det første nødvendigt, at
folkene er saa nær beslægtede, at Retsbevidstheden i vidt Om*
fang stemmer overens, og dernæst er det kun smaa og for*
digtige Skridt, der hver Gång kan tages. At Retsudviklingen
i1 det ene Land er noget videre fremme end i de andre vil da
kunne blive en væsentlig Hjælp til at bringe de andre et
Skridt fremad. - +’’***
Det fælles nordiske Lovgivningsarbejde tog disse Om*
stændigheder iagt og begyndte baade forsigtig og beskedent.
Man begyndte nemlig med Vexelretten. Paa det første Jurist*
møde havde der været Enighed om, at man burde tilstræbe
t fælles Vexellove for de tre nordiske Lande, og den svenske
Regering opfordrede derfor i 1876 de to Naboregeringer til at
iødlede et Samarbejde paa dette Felt. Vexelretten er ikke
egnet til at vække Sensation eller til at sætte Lidenskaberne i
Bevægelse. Det gælder om den ligesom om Færdselsreglerne,
at det mere kommer an paa, at Reglerne er klare, bestemte og
39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
