Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. C. BECHMANN
Endvidere er de fælles*skandinaviske Sølove, der paa Grund
af den vældige Udvikling, som i de sidste 30 Aar har fundet
Sted paa Sørettens Omraade, allerede delvis er forældede, taget
op til Revision af en interskandinavisk Kommission, som har
til Opgave at bearbejde hele Sølovgivningen.
Det skäl endnu nævnes, at fælles*dansk*norsk Lovgivning er
bleven forsøgt paa et Par Omraader. Der er saaledes arbejdet
i Fællesskab paa en Lov om Forfatter* og Kunstnerret, der —
omend med ti Aars Mellemrum — blev vedtaget væsentlig
overensstemmende i de to Lande. (I Norge 1893, i Danmark
1902). Ligeledes er der samarbejdet mellem Norge og Dan*
mark paa Udkast til Forældelseslov, men dels blev Udkastene
en Del indbyrdes forskellige, dels blev det danske Udkast kun
vedtaget i væsentlig forandret Skikkelse (Lov 22. December 1908).
I Sommeren 1919 blev Juristmøderne genoptaget med et
stærkt besøgt Møde i Stockholm. Her blev bl. a. rejst Spørgs*
maalet om Muligheden for Udarbejdelsen af en fælles*skan*
dinavisk Civillovbog. Denne Tanke var første Gång blevet
fremsat i 1899 af Professor Julius Lassen og genoptoges i 1900
af Borgmester Lindhagen. I det store og hele var der Enighed
om at noget saadant burde tilstræbes. Men om Fremgangs*
maaden ved og Betimeligheden af et saadant Arbejde var der
dog blandt Deltagerne adskillig Uenighed. Indlederen Pro*
fessor Bentzon og i Tilslutning til ham andre Talere mente,
at der burde dannes et fast Organ, en Slags interskandinavisk
Lagberedning, der til Stadighed skulde holde Øje med, hvor
der fandtes Lovgivningsemner der med Fordel kunde inddrages
under Samarbejdet, og saaledes drage Omsorg for, at dette
stadig holdtes i Gång. Fra nogle Sider fandtes det raadeligst
at se Tiden lidt an og se, hvorledes de allerede udarbejdede
fælles skandinaviske Civillove vilde virke. Andre mente, at
man burde fortsætte som begyndt og Stykke for Stykke gøre
Civilretten fælles. Borgmester Lindhagen vilde endog gaa saa
vidt at søge Samarbejdet udstrakt til alle de baltiske Lande
Finland, Estland og Lithauen. Hvorledes Fremgangsmaaden nu
end bliver, tør og bør man sikkert haabe paa, at det indledede
Arbejde ikke mere vil holde op, og at det før eller senere vil
naa sit Maal: Retsenhed i Norden.
54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
