Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE NORDISKE STATER OG FOLKENES FORBUND
Deltagerne i dette Arbejde var klare over, at det ganske afV
hang af de Vilkaar, hvorunder Krigen sluttede, i hvilken Grad
de neutrale Stater kunde faa Indflydelse paa de ventede Aftaler
om en international Retsordning. Bedst vilde Betingelserne
blive, dersom der umiddelbart efter de krigførendes Aftaler om
Grænser og Krigsskadeserstatning og andet saadant, fulgte en
Konferense af alle Stater, Sejrherrer, Besejrede og Neutrale,
hvor man aftalte Reglerne for et Folkenes Forbund. Men man var
paa det rene med, at Udsigterne til, at det vilde forme sig saa?
ledes, kun var smaa. Det skete da heller ikke. Fredskonfe*
rencen blev Sejrherrernes Konference; den skabte Grundloven
for det Folkenes Forbund, der skulde betrygge Fremtiden, og
denne Grundlov skulde være en Del af selve Fredstraktaten.
Derfor kunde de neutrale Stater ikke officielt faa Del i dens
Udarbejdelse; og de Besejrede maatte anerkende den i den Form,
Sejrherrerne gav den. Der var imidlertid blandt de Allierede
et levende Ønske om, at det nye Forbund skulde faa universel
Karakter; de ønskede, at de neutrale Stater straks skulde træde
ind i det, og de gik ud fra, at det senere ogsaa skulde omfatte
de overvundne. Derfor indbød de i Foraaret 1919, saasnart
Udkastet til Forbundspagten var formet, 13 neutrale Stater til
en underhaands Forhandling i Paris.
Fristen var kort; den 10. Marts udgik Indbydelsen, og den
20. holdtes Mødet. De fleste Stater maatte derfor give’Møde
ved deres Gesandter i Paris, og adskillige af disse kunde daar*
lig nok skaffe sig Instrukser fra deres Regering før Mødet.
Fra Danmark kunde sammen med Kammerherre Bernhoft møde
to Medlemmer af det Udvalg, der havde overvejet Spørgsmaal
lene, da de var med i den Delegation, der var sendt til Paris
i Anledning af det sønderjydske Spørgsmaal. Fra Sverige og
Norge sendtes Delegerede af Sted, men de naaede først Paris
efter Møderne d. 20. og 21. Marts, ved disse mødte der alene
de to Landes Gesandter. Derimod mødte baade Schweiz og
Holland med Repræsentanter, som i disse Lande havde deltaget
i forberedende Overvejelser.
Den 19. Marts samledes efter schweizisk Forslag: Schweizere,
Hollændere, Norske, Svenske og Danske for at overveje, om
89
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
