Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. MUNCH
seende fastsloges i Artikel 3 udtrykkelig, at naar Spørgsmaal,
der særlig vedrørte en bestemt Stat, behandledes i Raadet, skulde
en Repræsentant for vedkommende Stat tage Sæde i dette som
Medlem; dette vil sige med Vetoret overfor Beslutninger, der
angik den selv, idet der til Beslutning af Raadet kræves Enstem*
mighed. Derved begrænses ogsaa afgørende Forpligtelser til at
tillade Passage over Territoriet, idet denne kun vil kunne ske
efter saadan foregaaende Forhandling. Derimod er det mere
tvivlsomt, om Pligten til at deltage i Anvendelsen af de øko*
nomiske Tvangsmidler falder ind under denne Regel i § 3, eller
den maa siges at være af saa almen Art, at særlig Forhandling
derom regelmæssig ikke vil være nødvendig. Men i hvert Fald
opfyldtes ved denne Ordning af § 3 nogle af de vigtigste af de
fra de nordiske Landes Side fremførte Ønsker. Derimod kunde
der ikke opnaaes Enighed om at gøre Retstvistigheders Afgø*
reise ved Dorn obligatoriske eller om Oprettelse af særlige For*
ligsinstitutioner; med Hensyn til de sidste, hævdede man, at
Raadet var den indflydelsesrigeste Mægler, der i det hele kunde
tænkes. Gennem senere Forhandlinger opnaaede jo Schweiz
Anerkendelse af sin Stilling som permanent neutral, men en al«»
mindelig Ret til at erklære sig permanent neutral indskreves ikke
i Forbundspagten.
I den ændrede Skikkelse optoges Forbundspagten i Versailles*
fieden af 28. Juni 1919, og ved Siden af de 32 Stater og Do*
minions, der havde godkendt den som Deltagere i Fredskon*
ferehcen, indbødes 13 neutrale Stater til at tiltræde Forbundet
Dette var i sin første Skikkelse Sejrherrernes Forbund o
mange Henseender kunde der med Rette øves Kritik mod dets
Grundlov. Men det kan ikke bestrides, at den Tanke, som
havde baaret Arbejdet for [dette Forbund, var Tanken om et
Retssamfund, der skulde naa til at omfatts alle Stater, og som
efterhaanden skulde skabe et sikkert Grundlag for fredelig Af?
gøreise af Stridigheder mellem Staterne log for heldbringende
Samarbejde mellem Folkene og mellem Klasserne indenfor de
enkelte Folk. Mange saa i Forbundets Skabelse Begyndelsen
til den nye Tid, der skulde yde Menneskeheden Oprejsning
efter den væbnede Freds Ofre og Verdenskrigens Ulykker. Lyk*
92
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
