Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RÅSTOFLANDENES MONOPOLPOLITIK
utsætning er det at de stater som sitter inde med materialerne
selv kan forædle dem. Disse vil da kunne utnytte sin monopol*
stilling til at fremstille vedkommende fabrikater billigere end de
øvrige land, og levere disse over verden til en pris hvormed
de øvrige lands industri ikke kan konkurrere. Man har i den
sidste tid hat talrike eksempler på at fabrikaterne leveres* til
billigere pris enn råvarerne. Det sier sig da selv at de frem*
mede lands industri må slåes ut av könkuransen.
Når råmaterialbesittende land, som selv ikke har den nød*
vendige forædlingsindustri, avkræver varen avgifter ved dens
eksport, har dette således alene finansiel betydning. Dette
gjaldt således den eksporttold som visse uteneuropæiske land
allerede før krigen hadde på sine vigtigste utførselsartikler, til
eksempel på salpeter i Chili, kautschuk og guano i Peru, kakao,
kaffe, tobak osv. i andre syd* og centralamerikanske stater.
Det samme gjaldt de eksportavgifter for malmer og ert ser som
før krigen fandtes i visse europæiske land som Spanien og Rus*
land. Disse land var så rikt utstyrt med visse ertser at de,
selv om varen fordyrtes med en eksportavgift, allikevel kunde
konkurrere med denne på verdensmarkedet ved siden av de
andre leverandører av varen. Dog blandet der sig nok i disse
tilfælder for endel industripolitiske motiver ind. Man søkte
nemlig i disse stater såvidt det lot sig gjøre at fremme råma*
terialets forædling inden landets egne grænser. Selv om dette
kun til liten utstrækning kunde gjøres, så så man ikke med
uvilje på at varen fordyrtes for de utenlandske smeltehytter,
fabriker osv. Sådanne blandede motiver gjør sig vistnok gjæl*
dende med hensyn til den spanske og portugisiske utførselstold
på kork. Det vil være bekjendt hvilken rolle diskussionen om
eksporttold på jernmalm spilte i Sverige. Herunder lå et ivrig
ønske om i større utstrekning å kunne forædle malmen inden
i Sveriges egne grænser. Tyskland benyttet leiligheten ved av*
slutteisen av den svensk*tyske traktat av 1911 til at avskjære
Sverige adgangen til at pålegge sådan utførselstold.
Den utførselstold paa kul som England opkrævet i tiden
[1901—06 hadde vistnok også rent overveiende fiskale motiver.
I Når der således allerede før verdenskrigen blandet sig ind
179
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
