Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RÅSTOFLANDENES MONOPOLPOLITIK
engelske industri efter våbenstilstanden regnet med optagelse
av drift i større målestok og ekspansion, hvorfor man anså det
magtpåliggende å sikre eget lands behov ved et rummelig til*
malt kvantum. Ved siden herav kom det bimotiv ind at man
satte utenlandsk industri i en underlegen stilling i kön*
kuransehenseende. Derhos spilte selvfølgelig financielle moti*
ver i høi grad ind. En række behov og betragtninger av for*
skjellig natur ligger således til grund for den moderne
monopolpolitik.
Denne kan optræde i mange forskjellige former av mere eller
mindre direkte natur. Dels kan den fremmes av staten dels
kan den haandhæves av private, i sidste tilfælde som oftest i
forbindelse med industribranchernes kartelpolitik.
Når eksportprisen i Tyskland på saagodtsom alle varer er
høiere end de tilsvarende priser for forbruk indenlands, så bi*
drar statens eksportavgift kun litet hertil, da den i sin alminde*
lighet ikke utgjør mere end 2 % av indenlandsprisen. Vigtigere
er de tillæg som pålegges vårene av sælgerne; med hejisyn til
disse er det årsak til at tro at de grunder sig på en Samvirken
mellem statsmyndigheterne og de private organisationer. — I
den forbindelse vil det være på sin plads at nævne den bevægelse
som i almindelighet benevnes industriens koncentration i verti*
kal retning d. v. s. at man inden samme industrigruppe for*
ener bedrifter på forskjellige forædlingstrin således at man under
samme forvaltning har samlet råstofbrytning, fremstilling av
halvfabrikater på de forskjellige stadier, og fremstilling av hel*
fabrikater av forskjellig natur. Der er her rum for talrike
kombinationer. Disse grupper søker i sin almindelighet også
at gjøre sig uavhængig på det financielle pmråde således at de
er sin egen bank, likesom de stræber efter at gjøre sig uav*
hængig med hensyn til kommunikationer ved at alliere sig med
skibsfar;tsinteresser, og hvis dertil er anledning, private jernbane*
selskaper. Eksempel på en sådan gruppe er Hugo Stinnes’
elektromontangruppe. Disse grupper er av forskjellige grunde
i sin almindelighet dog ikke sådan indrettet, at de selv helt og
holdent kan føre alle produkter frem til ■ de sidste forædlings*
stadier. I Stinnesgruppen som i så henseende er høit opdreven
181
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
