Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CHARLES KENT
Herved er Tyskland istand til at levere de tidligere ententeland
ca. 25 millioner ton kul pr. år, hvad der avlaster Englands
kulleveranser til Vest* og Sydeuropa således at England igjen
vil kunne få større kvantiteter tilovers for Nordsjølandene.
Som bekjendt har den engelske kulproduktion i den allersidst^
tid øket så den igjen er nogenlunde på fredsnivået som var
ca. 280 millioner ton. Samtidig har behovet i England på grund
av depresssionen i den sidste tid været mindre.
Amerikas Forenede Stater hadde før krigen praktisk talt
ingen eksport til Europa, men er i 1920 kommet op i en eks*
port av 5—6 millioner ton. Dette kvantum er vistnok ikke
stort; men det har dog vist sig at det har en regulerende ind*
flydelse på kulomsetningsforholdene her i Europa. Når man
har for øie at de Forenede Staters kulproduktion i 1918 nådde
det kolosale siffer av 680 millioner ton og at produktionen i
den senere tid.har været høi vil det forståes at der i Amerika
er reserver som i påkommende tilfælde kan kastes ind på det
europæiske marked med avgjørende virkning.
Når det samtidig erindres at Belgiens ikke ubetydelige kul*
produktion er kommet op på fredsnivået og at Frankrikes kul*
produktion er i tilfredsstillende stigning, må det erkjendes at
der er skapt et nyt forhold mellem tilbud og efterspørsel Dette
forklarer det betydelige prisfald som i den senere tid har fun*
net sted og som er sterkest i Amerika. Med de priser,
fragter og kurser som man nu skulde kunne regne med, skulde
de amerikanske kul snart kunne ventes at leveres her i Europa
til ca. 50 kr. Grænsen for det nu indtråtte prisfald på kul vil
formentlig ligge ved den laveste cif*pris hvortil amerikanske kul
kan leveres i Europa, idet England antagelig vil holde sig med
sine priser ved dette nivå. Til tider, da efterspørslen på kul
fra det engelske hjemmemarked er særlig liten, kan forholdet
for de europæiske kulimportland ligge endnu gunstigere. Den
overpris som de kuleksporterende land i Nordeuropa i de tre
sidste år har betalt utover den engelske hjemmemarkedspris, og
som alene for Norges vedkommende er beregnet til henved 300
millioner kroner, turde man således ha håb om at få betragtelig
redusert. Denne overpris har pr. ton i lange tider dreiet sig
192
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
