Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Köbenhavns Universitets 450-årsdag. Professor Knud Fabricius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KÖBENHAVNS UNIVERSITETS 450-ARSDAG 21
ner», som doktor Torsten Fogelqvist 1927 anstillede i dette tidsskrift
om Upsala universitet under titlen »Vetenskapen och tiden».
Köbenhavns universitet er i modsætning til Upsalas et
»storstadsuniversitet», i hvert fald, når en skandinavisk målestok anlægges.
Hvilken forskel de forskelligartede omgivelser — storstad eller köbing
— kan göre på læreres og studenters udvikling, er så ofte påpeget,
at her ikke skäl dvæles nærmere derved. Hvis Erik af Pommern
havde realiseret sin plan om dets oprettelse, der til holdepunkt havde
et paveligt privilegium af 1419, vilde det altså ikke blot have haft
prioriteten blandt Nordens lærdomsanstalter^ men formodentlig også
have haft karakter af en fællesnordisk institution. Nu blev det ikke
alene 60 år yngre, men kom i virkeligheden til at före et
hensygnende liv fra sin oprettelse 1479 til genoprettelsen 1539, altså nye
60 år senere. Ja, egentlig var det först fra det store
studenterstipendium »Kommunitetets» indstiftelse i 1569 — halvandet
århundrede efter kong Eriks pavebulle! — at det i höjere grad formåede
at drage de studerende til sig. Kommunitetets betydning for
Köbenhavns universitet kan ikke let overvurderes; indtil for et
århundrede siden formåede det at forsörge praktisk taget alle trængende
studenter. Endnu repræsenterer det den anselige kapital af over 10
mill. kr., hvortil ydermere kommer 6 mill. i private legater. Deri-*
mod var statens gave til selve universitetet 1539 sikkert mindre end
»de gustavianska arvegodsen» i Upsala, men udgör dog endnu i
beklippet skikkelse en moderne kapital på 4 mill. kroner. Eenten af
denne sum kan naturligvis i vore dage langt fra dække universitetets
årlige behov, så at staten må træde til med et bidrag på 2—3 mill. kr.
Viser der sig allerede på disse punkter stor forskel mellem de to
universiteter, trådte dette i ældre tid endnu stærkere frem i
studenterlivet. Köbenhavn er — uden for England — det eneste sted i
Europa, hvor en betydelig del af studenterne levede i kollegier. Det
ældste af disse, Valkendorfs kollegium, er grundlagt 1589, og fra
da af ligetil de sidste år er der stadig skudt sådanne nye
studenterboliger op af jorden. Selv om det i vor tid kun er en mindre
del, godt 300 studenter, som nyder godt af dette samliv (d. v. s.
knapt 7 p. et.), har kollegielivet bidraget til at præge den danske
studentertype, og for blot et halvhundrede år siden galdt dette i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
