Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brændselsproblemet på Island. Af Minister, ingenjör Jon Thorláksson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRÆNDSELSPROBLEMET PÅ ISLAND 79
hold, men ligger gerne mellem 5 og 8 kilowatt for en enkelt gård,
og tilsvarende större, hvor to eller flere gårde har kunnet slå sig
sammen om et anlæg. Anlægsomkostningerne synes f. t. at ligge
omkring 1 000 isl. kr. pr. kilowatt, men er dog meget varierende.
Man kan forudse, at en mængde islandske gårde i den nærmeste
fremtid vil löse sit brændselsproblem på denne måde, og de opnår
da samtidig behageligheden ved elektrisk belysning. Men denne
losning kan dog på ingen måde blive fuldkommen. For det förste
har slet ikke alle Islands ca. 8 000 gårde en passende vandkraft til
udbygning af et lille elektricitetsværk til husbehov i sin
umiddelbare nærhed. Navnlig på de lavtliggende og forholdsvis flade
strækninger på sydlandet, i Borgarfjorden og andre steder, vil en mængde
gårde være afskåret fra denne fremgangsmåde, og netop disse egne
skulde dog frembyde de bedste betingelser for udvidelse of
jordbruget, eventuelt opforelse af nye gårde. For det andet har
udviklingens gång ude i verden overalt været den, at
elektricitets-produktionen har samlet sig i store centraler, og enkeltdriften er
bukket under, idet den blev kostbarere. En vidtstrakt fordeling er
nok kostbar, men har dog vist sig ökonomisk overlegen.
For så vidt den fremtidige og fuldstændige lösning af
brændsels-problemet på Island skulde finde sted ad elektrisk vej, måtte man
vistnok tænke sig enkeltdriften gennemfort i de afsides liggende og
sparsomt befolkede egne. Her ligger gårdene næsten altid i ret
snævre dale eller på en smal strimmel lavland langs kysten, i begge
tilfælde under ret höje bjærge, og som oftest for vandforsyningens
skyld i umiddelbar nærhed af bjergbække, der kan afgive drivkraft
til gårdens behov. I de större lavlande måtte man derimod tænke
sig centraldrift ved udbygning af et eller flere af de större
vandfald, hvoraf der netop i disse egne findes et rigeligt udvalg, og så
fordelingsnet med højspændingsledninger og transformatorer ved de
enkelte gårde eller gårdkomplekser. Med den nuværende
forholdsvis spredte bebyggelse, også i disse egne, vil en sådan centraldrift
dog for tiden neppe være ökonomisk gennemforlig, undtagen ved
at en betydelig del af centralens kraft kan finde anvendelse på
anden måde end til landsbygdens elektrificering.
Erfaringerne fra Norge og Sverige viser, at selv elektricitet fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
