Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brændselsproblemet på Island. Af Minister, ingenjör Jon Thorláksson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
JON THORLAKSSON
sikreste fremgangsmåde består i at anlægge et lukket system af
rorledninger og varmelegemer, ganske som ved et sædvanligt
centralvarmeanlæg, blot at der i stedet for kedlen (ildstedet) med dens
forbindelsesledninger kommer en i kilden nedsænket radiator med
tur-og returledning, hvorefter det opvarmede vand stiger op til
varmelegemerne i bygningen, afköles her og löber tilbage til den i kilden
nedsænkede radiator, drevet frem af vægtforskellen mellem det
opvarmede vand i stigeledningen og det afkölede vand i returledningen.
Også på pumpedrift haves enkelte eksempler.
Muligheden for jordvarmens udnyttelse til opvarmning i större
udstrækning vil hovedsagelig afhænge af, hvorvidt det lykkes at
finde midler til at transportere varmen fra varmeforekomsterne og
til de steder, hvor der er brug for den til opvarmning. Man kan
tænke sig varmen transporteret gennem rorledninger, enten bunden
i form af damp eller i varmt vand, hvoraf den sidstnævnte form
i mange tilfælde vil passe bedre til forholdene. Lange rorledninger
vil blive kostbare, og navnlig vil vandet afköles i disse, hvis de
ikke bliver omhyggeligt isolerede. Transporten af varmen
frembyder således ökonomiske og tekniske vanskeligheder. Imidlertid
viser en nærmere betragtning, at vanskelighederne er mest
fremtrædende, hvor der er tale om transport af små varmemængder. I
et tyndt rör, som kun kan före en spinkel vandstråle, vil vandet
blive stærkt udsat for afköling, idet rörets overflade bliver stor i
forhold til den indesluttede og gennemströmmende vandmængde. I
et svært rör, der förer store vandmængder, bliver forholdene langt
gunstigere; det svære rör vil nok tabe flere kalorier pr. time end
det spinkle rör på grund af sin större overflade, men da den
vandmængde, som skäl afgive kalorierne, bliver forholdsvis endnu langt
större, så vil temperaturfaldet under lige isolering blive langt mindre
i det svære rör end i det spinkle.
I overensstemmelse med disse forhold har man på Island sin
opmærksomhed navnlig henvendt på mulighederne for opvarmning
af hovedstaden Reykjavik med vand fra varme kilder. Her boer i
öjeblikket ca. V4 af landets befolkning, og med sin nærmeste omegn
har den snart et indbyggerantal på ca. 30 000. Lige udenfor byen
(ca. 3 km fra byens midtpunkt) ligger de varme kilder, hvorefter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
