Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO Nordenskiöld og hans Rejser.
trængen i denne Retning var umulig. Nordenskiöld fulgte
nu Iisranden mod Øst, og d. 15de August naaedes Jenissej’s
Munding for første Gang af et Fartøj fra Atlanterhavet.
Nordenskiöld kaldte Ankerpladsen Dicksons Havn, og her
opholdt Expeditionen sig nu nogle Dage, beskjæftiget med
videnskabelige Undersøgelser og Forberedelser til Hjemrejsen.
Paa denne deelte Expeditionen sig, idet nemlig Nordenskiöld
med Lundstrøm, Stuxberg og tre Fangstmænd i en lille
Nordlandsbaad gik opad Floden, hvor de ved Dudino traf et
Floddampskib, der bragte dem til Jenisejsk, hvorfra de over
Land toge hjem, overalt hilsede med Jubel, medens »Prøven«
under Kjellmanns Ledelse sejlede tilbage til Norge.
Kjellmann prøvede paa denne Rejse først at sejle nordenom
Novaja Zemlia, men fandt Isen uigjenriemtrængelig nordfor
Cap Middendorff; han sejlede derfor atter sydpaa til Matotschkin
Schar, som han paa Grund af Storm vexlende med Stille og
Modvind behøvede 6 Dage for at komme igjennem. Først
d. 10de September lykkedes det ham at komme i rum Sø,
og efter en overordentlig stormfuld Rejse naaede han d. 3die
October Tromsø.
Der fandtes tiltrods for Rejsens gunstige Udfald mange
Tvivlere, som paastode, at »Prøvens« smukke Sejlads kun var
en Følge af de usædvanlig gunstige Iisforhold, som man 1875
havde fundet i det kariske Hav.
Dette gav Anledning til en ny Expedition i 1876, hvis
Opgave var deels at fortsætte de interessante videnskabelige
Undersøgelser i det kariske Hav og Jenissej’s Floddal, deels
at vise, at det foregaaende Aars Rejse ikke beroede paa
et tilfældigt Held.
Denne Expedition bekostedes atter af Hr. O. Dickson
samt af den sibiriske Grubeejer Hr. Sibiriakoff. Med
Dampskibet »Ymer« forlod Nordenskiöld ledsaget af Stuxberg d.
25de Juli 1876 Tromsø, og, efterat Kjellmann var bleven
landsat i Nærheden af Nordcap, hvor han skulde foretage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>