- Project Runeberg -  Nordenskiölds rejse omkring Asien og Europa /
45

(1881) Author: Andreas Peter Hovgaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Loschkin.

45

øde Provindser. Peter den Store udkastede selv en vidtløftig
Plan til Undersøgelse af Asiens Nordkyst, men en for tidlig
Død forhindrede ham i selv at udføre den. Under Kejserinde
Anna bragtes den derimod til Udførelse ved den saakaldte
store nordiske Expedition 1732—49, der hovedsagelig stod
under vor Landsmand Vitus Berings Ledelse. Under denne
Expedition, som jeg flere Gange vil have Lejlighed til at
vende tilbage til, kaartlagdes hele Asiens Nordkyst; men det
var kun den sydligste Deel af Novaja Zemlia, som blev
undersøgt. Man indsaae imidlertid snart, at det vilde være af
overordentlig stor Betydning for Fangsten at lære Novaja Zemlia
nøjere at kjende, og deels fra den russiske Regjerings Side,
deels af Private gjordes denne 0, af hvis Mineralrigdom man
ogsaa ventede sig endeel, til Gjenstand for en Masse
Expeditioner, der completterede de sparsomme Oplysninger, som
russiske Fangstmænd og de engelske og hollandske
Nordost-passage-Expeditioner havde skaffet tilveje.

I Aaret 1760 fattede Sawwa Loschkin fra Olonez den
dristige Beslutning, at udforske Novaja Zemlia’s Østkyst, da
denne, der endnu aldrig var besøgt af russiske Fangstmænd,
efter hans Mening maatte være rigere paa Dyr end Vestkysten,
hvor Dyrerigdommen i en betænkelig Grad begyndte at
aftage. Om hans Rejses nautiske Resultat, der ikke er
gjen-opnaaet af Andre end Capitain E. Johannesen i 1870, veed
man kun, at han har sejlet fra den kariske Port langs hele
Østkysten, indtil han naaede Hook van Begeerte, og dernæst
langs Vestkysten vendt tilbage til det hvide Hav. Under
denne Omsejling har han paa Grund af Isen havt at kæmpe
med saa frygtelige Vanskeligheder, at han maatte tilbringe
to Vintre paa Østkysten og brugte tre Somre for at naae fra
den kariske Port til Hook van Begeerte.

I Aarene 1768 og 1769 overtog forhenværende
Lieutenant i den kejserlige Flaades Styrmandscorps Rosmyssloff den
dobbelte Mission, at søge Sølverts paa Novaja Zemlia for en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:57:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenskld/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free