Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udflugt til Hvide Øen og Jalmal.
69
Strædet. Taagen forhindrede os i tydelig at see dette, og
med Loddet maatte vi føie os frem. Endelig fik vi
Hvideøen isigte, og vejledt af enkelte grundstødte Iisstykker fandt
vi en Rende, der tæt under Øen med 6 å 7 Favnes Dybde
førte os ind i Strædet.
Paa den flade, låve Øes Kyst stod en stor Flok Rensdyr,
som, efter i nogen Tid forbauset at have betragtet Skibet, med
lette, elegante Spring satte afsted ind i det Indre af Øen.
Ved Middagstid ankrede vi i en Bugt tæt østenfor
Øens Sydostspids og gjorde strax Anstalter til at komme
iland. Dette var imidlertid ikke saa let; thi, uagtet vi vare
gaaede ind til 2 Favne Vand, laae vi omtrent 4000 Alen
fra Stranden, og det Værste var, at vi med Baaden ikke
kunde komme denne nærmere end 1000 Alen; disse maatte
der vades, og, da man nødig vilde gaae med bare Been i
det kolde Vand, maatte de, der havde store Støvler, bære
de Andre iland.
Iland kom vi dog endelig, og, medens Almqvist og
Nordqvist botaniserede, gik jeg, da Regnen umuliggjorde
enhver Observation, med Johannesen og Styrmand Atle Lund
ud for at opsøge Rensdyrene.
Hele Øen, hvis højeste Punct for den vestlige Deels
Vedkommende næppe ligger mere end 10 Fod over Vandet,
er opfyldt af Søer og Moser. Den fattige Vegetation, der
for de højere Planters Vedkommende indskrænker sig til en
halv Snees Arter, giver ikke Landskabet synderligt Liv, og
isærdeleshed nu, da Taagen indskrænkede Udsigten til en
god Fjerdingvej, gjorde Hvideøen et yderst trist Indtryk.
Overalt, selv paa de højestliggende Steder langt fra Stranden,
fandtes Drivtømmer, undertiden dækket med lidt Muld,
hvori noget Græs havde slaaet Rod. Hvad vi derimod
forgjæves søgte, var Steen; naar undtages nogle meget smaa,
som af Isen vare kastede op paa Stranden, fandtes der paa
hele Øen ikke en eneste Steen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
