Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SJETTE CAPITEL
Det nordligste Punct paa Jordens Fastland. — I Drift med Isen. —
Preobat-schenieøen. — Prontschischtscheff. — »Lena«’s Rejse. — Deschnieff. —
De nysibiriske Øer. — Swiatoj Noss. — Lassinius og D. Laptieff. — Bjørne-
øeme. — Wrangel.
Efter vore Observationer ligger den Baake, som vi oprejste
paa Cap Tscheljuskin paa 770 36’ 36" N. Brede og 103"
25’ 30" Længde østenfor Greenwich.
Den låve Pynt, hvorpaa Baaken blev bygget, bestod
væsentlig af verticale Skiferlag, dækkede med Muldjord,
hvorpaa Botanikeren fandt 24 forskjellige phanerogame
Væx-ter, ganske vist et forholdsviis ringe Antal i Forhold til, hvad
Spitsbergen og Novaja Zemlia kan opvise; men man maa
ogsaa huske, at Skovgrændsen ligger 80 danske Miil søndenom
dette Punct, at Sommeren er kort, og at Jordbunden kun i et
Par Tommers Dybde optøes. Ligeledes var Dyreverdenen
fattig, men naturligviis savnedes hverken Bjørnen, Rensdyret
eller Lemmingen, disse circumpolare Dyr, som man træffer
overalt paa det arktiske Omraade.
Bag denne Pynt hævede Tundraen sig i afrundede Bakker
ivejret, og nogle Miil inde i Landet dækkedes Baggrunden af
en stejl, circa 1000 Fod høj Bjergvæg, i hvis dybe Kløfter
laae store Sneemasser.
I Havet saae vi saavel Sælhunde som Hvalrosser, hvilke
vi ogsaa ved Tajmyrøen havde bemærket, en Omstændighed,
der tidligere har været draget stærkt i Tvivl.
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
