Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schalauroff.
121
Næste Aar negtede hans af .Savn og Gjenvordigheder
udmattede Besætning at gaae videre, og han blev nødsaget
til at vende tilbage til Lena.
Efter at han i Moskwa havde faaet en pecuniair
Understøttelse, gik han i 1764 atter ud paa en Opdagelsesrejse,
hvorfra han aldrig vendte tilbage.
I lang Tid hørte man kun svage Rygter om hans Skjæbne,
men i 1823 lykkedes det Wrangel at opdage det Sted, hvor
Schalauroff og hans Ledsagere landede, efter at de havde
seet deres Skib blive knust af Isen. En Tschuktschhøvding
berettede Wrangel, at der østenfor Werkonfloden paa
Kysttundraen fandtes Resterne af et Huus, der var bygget af
Russere, som, efter hvad Tschuktschen’s Fader havde
fortalt, ham, havde reddet sig iland fra et stort, strandet Skib;
han fortalte endvidere, at han selv som en tiaars Dreng
havde seet flere Lig i Hytten, og at 5 Mænd af det ulykkelige
Selskab, som havde undgaaet Døden, tilfods vare dragne bort
over Tundraen mod Kolyma, som de imidlertid aldrig naaede
Wrangel besøgte selv Hytten og fandt i den med Jord
blandede Snee, som fyldte den, nogle Menneskeknokler og
en Patrontaske, der allerede var mosbegroet. Der er ingen
Tvivl om, at Schalauroff her endte sit daadrige Liv.
Vi forsøgte med »Vega« at gaae mellem Schalauroff
Øen og det indenfor liggende Cap Kyber, men Strædet var
saa tæt pakket med Iis, at vi snart maatte vende om og
gaae nordenom Øen, der fra et Par hundrede Fods Højde
falder stejlt ned i Havet. Dens Klippesider, der vare furede
af dybe Revner, vare let overstrøede med Snee.
Ligesom foregaaende Nat saae vi ogsaa i denne, naar
Sneetykningen engang imellem forsvandt, Nordlyset, som et
Skjær paa Randen af Skyerne. Naar det enkelte Øjeblikke
var heelt klart, skinnede Isen prægtigt i det milde hvide Lys,
der ogsaa spredte en smuk Glands over det sneebedækkede
Cap Kekurnoj, der laa indenfor os.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
