Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
De sidste Dages Sejlads. 146
mod Nord, og snart var Alt forsvundet. Under hele det
storartede Skuespil hortes ingen Lyd fra Lyset; den dybe
Taushed blev kun afbrudt af Vandets Skvulpen mod Isen,
der i Nordlyset laa skinnende hvid over Havet.
Næste Morgen ved Daggry kastede vi los og fandt snart
lidt aabent Vand i Læ af Koliutschinoen, som vi stod sydom.
Vi fulgte nu Bugtens vestlige Kyst sydpaa, for paa et
smallere Sted at slippe over den af Iis opfyldte Bugt; Isen var
vei ikke saa stor som udenfor, men meget haardere og
temmelig tæt. Vejret var for første Gang i lang Tid herligt,
og Solen brændte som paa en varm Foraarsdag hjemme.
Ved Middagstid gik vi tværs over Bugten og naaede henad
Aften i Nærheden af Cap Jinredlen, den østlige Kysts
Nordspids; herfra bojer Kysten O.S.O. til Serdze Kamen (det Punct,
som Bering naaede i 1728), hvorfra den bøjer S. O. i eller
sydligere til Østcap. Imidlertid laa Isen saa tæt ind til
Cap Jinredlen, at Dampbarkassen først maatte undersøge
Dybdeforholdene. Cap Jinredlen viste sig at ligne Cap Onman,
skjøndt det ikke var saa højt, og der var dybt Vand heelt
ind til Land; men, inden Dampbarkassen vendte tilbage til
»Vega«, var det blevet mørkt, og der kunde ikke gjøres Mere
den Dag. Om Natten drev en stærk Strøm store Iismasser
ind i Bugten, saa at vi hvert Øjeblik maatte stage dem klare
af Ankerkjæden; men desværre maatte samtidig en Mængde
Iis være drevet ind mod Kysten østenfor Cap Jinredlen, thi,
da vi næste Morgen havde passeret dette og vare gaaede
nogle faa Miil østerefter, var Vejen atter spærret; kun inde
under Land fandtes en aaben Rende, men en Sandrevle,
hvorpaa der kun var 9—12 Fod Vand, adskilte os fra den.
Imidlertid vare vi blevne saa vante til at blive stoppede for
nogle Dage, at det ikke faldt os ind at tænke paa, at dette
skulde blive vort Opholdssted i 10 lange Maaneder. Næste
Dag, den 29de, (lyttede vi os lidt ud fra Revlen, hvis Nabo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
