Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15«
Rejse i det Indre. 234
var Tundravegetationen endnu ikke fuldstændig ødelagt, da
Sneelaget kun var tyndt, og mange Pletter endnu vare frie for
Snee; paa lavtliggende Steder mærkede man ■ tydelig den
skarpe Lugt af Post (Ledum Palustre).
Kl. 6 om Eftermiddagen holdt vi Rast for at indtage
vort Middagsmaaltid, og vi opdagede da til vor Overraskelse,
at vi havde glemt to Daaser conserveret Boeuf, som skulde
udgjøre det Vigtigste af vort Mundforraad, der nu var
indskrænket til en halv Snees Stykker Smørrebrød pr. Mand,
samt min Feltflaske fuldt af Cognac. Vi trøstede os dog
let, da Menka jo havde sagt, at vi henad Aften vilde være i
Rensdyrslejren, hvorfra vi næste Dag med Rensdyrsslæder let
kunde naae Skibet.
Men det gik ikke saaledes; Mørket faldt paa, og Menka
fortalte, at vi endnu havde langt tilbage. Ved Overgangen
over en Bæk faldt min Fører gjennem Isen og blev vaad
til Bæltestedet; det lod dog ikke til, at han tog sig det videre
nær, han satte sig rolig ned paa Bredden og gav sig til at
vride sin Beenklæder. Imidlertid gik vi med Menka et
Stykke iforvejen og kom ud paa en stor Sø, paa hvilken vi
snart tabte Sporet. Vi bleve dog snart indhentede af
Slæderne, der fore let hen over den glatte Iis.
Pludselig hørte vi i Mørket Menneskestemmer, som Menka
sagde kom fra nogle Fiskere, der boede ved Søens Bred.
Jetugin blev sendt hen for at spørge om Vej.
Efter nogen Tids Forløb kom han tilbage, og vi fortsatte
vor Vej over Søen i sydsydostlig Retning; men, da vi kom
til den anden Bred, fandt vi alligevel ikke Sporet igjen. I
en Times Tid kjørte vi deels imellem, deels over nogle store
Søer og kom saaledes Kl. 9V2 til en stor Flod, hvis lodrette
Bredder vare over 20 Fod høje; følgende dens venstre Bred
havde vi paa højre Haand et stejlt Bjerg, der i prægtige,
sneeklædte Terrasser hævede sig omtrent 500 Fod over
Flodlejet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>