- Project Runeberg -  Nordenskiölds rejse omkring Asien og Europa /
163

(1881) Author: Andreas Peter Hovgaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tundra’ens Beboere.

sig over den virkelig temmelig livlige Scene; da han gjorde
Mine til at vilde kysse hende, slog hun ham uden videre
med begge sine knyttede Hænder i Øjnene, saa at deres
Omgivelser snart efter antog alle Regnbuens Farver, og
samtidig spændte hun Been for ham, saa at han trillede henad
Jorden. De Omkringstaaende applauderede, og Synderen
ravede skamfuld videre.

Kvindernes Stilling er i det Hele taget god, vi have
aldrig seet en Tschuktsch mishandle en Kvinde, men vei
hørt, at en ældre Kone i Fuldskab vilde skære Halsen over
paa sin Mand.

Vi vare ikke videre fornøjede med vor Situation her
midt i denne drukne Hob 15 d. Miil fra Skibet, som vi skulde
naae inden Aften, midt paa Tundraen, hvor der hverken
fandtes Vej eller Sti. Rensdyrene udebleve, og, hvergang vi
spurgte Menka, om vi snart kunde komme afsted, lo den
ellers saa skikkelige gamle Mand ad os og sagde:
»Tschi-piska.!« ’d. v. s. »sov!«). Dette havde vi imidlertid ikke Lyst
til, deels fordi vi ønskede snarest muligt at komme afsted,
og deels fordi vi dengang kun kjendte saalidet til
Tschuk-tscherne, at vi ikke vidste, hvad de kunde finde paa; vi vare
fuldstændig ubevæbnede, medens de havde baade Bøsser,
Spyd og Knive, og vi blev lidt uhyggelige tilmode, da en
stor Skare, der fulgte i Hælene paa os, gav sig til at lee af
fuld Hals, da vore Kudske fra Pitlekaj ogsaa negtede at føre
os hjemad.

Hvis vi dengang havde kjendt Tschuktscherne saa godt,
som vi senere gjorde, vilde vi have vidst, at vi Intet havde
at befrygte, thi under hele vort Ophold iblandt dem havde
vi kun een eneste Gang et voldsomt Optrin, nemlig da en
fuld Tschuktsch fra Koliutschin Øen trængte sig ned i Messen
paa »Vega« og trak Kniven, da Levin og jeg med Magt
førte ham op ad Trappen.

11*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:57:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenskld/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free