Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjemrejsen fra Rensdyrslejren.
167
Ved næsten alle Slædetoure vare vi imidlertid henviste
til denne radbrækkende Hædersplads, da vi forst efter lang
Tids Forløb lærte at styre Hundene, og det endda kun
meget ufuldkomment. Hundene lystre nemlig vei deres
Herres Stemme, men selv en Tschuksch har ofte den største
Vanskelighed ved at kjøre et fremmed Spand.
Ingen af os var derfor oplagt til at tale, og den dybe
Taushed afbrødes kun af Bækkens Rislen nede i Dybet
eller nu og da et: »Zuda! Zuda!« fra en af Forerne, naar
Slæden kom for nær Afgrunden. Det var, ligesom om en
tung Byrde blev lettet fra Brystet, da Dalen pludselig
udvidede sig, og Maanens milde Straaler viste os et temmelig
jævnt Dalstrøg, opfyldt af en Mængde smaa Soer og Moser,
over hvilke vi nu hurtig kjørte afsted. Hvilken Lindring
for vore mishandlede Rygge at kjøre over den jævne, glatte
Iis, hvor Slæden intet Stod fik!
Vi havde efterhaanden indseet, at det var umuligt at
faae Tschuktscherne til at kjøre længere, end de selv vilde,
og, da Hejlægum fortalte mig, at vi ikke skulde kjøre hele
denne Nat, hvilket Menka jo allerede havde sagt, følte jeg,
at vi vare nødte til at rette os efter dem og derfor lige saa
godt kunde hengive os i vor Skjæbne, hvor hurtigt vi end
ønskede at naae Skibet. Desuden maa jeg tilstaae, at denne
Skjæbne i vore Øine formildedes meget ved Udsigten til at
strække vore stive Been og mørbankede Rygge paa bløde
Rensdyrsskind.
Kl. 8 gjorde vi Holdt udenfor nogle Telte, og, efter at
Menka, der endelig havde sovet Rusen ud, havde raabt nogle
Ord ind i et af dem, kom en ung Mand og en ung Kvinde
ud, skyndte sig paa et Vink af Menka hen til os, som i
nogen Afstand stode ved Slæderne, og bøde os paa det
Hjerteligste velkommen. De toge os under Armen og førte
os ind i det store hyggelige Telt, der oplystes og opvarmedes
af et lystigt Baal. Vore venlige Værter, der ikke vare nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
