- Project Runeberg -  Nordenskiölds rejse omkring Asien og Europa /
172

(1881) Author: Andreas Peter Hovgaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172

Schamaner.

alle mine Forsøg paa at komme op paa Isen, vare imidlertid
forgjæves, da den idelig brast under mig.

Hejlægum og Viraldi raabte i Munden paa hinanden en
heel Deel til mig, som imidlertid hverken Nordqvist eller
jeg forstode et Ord af, ja som jeg endog misforstod, idet
jeg troede, at de ønskede, at jeg skulde holde mig borte
fra Slæden, for at denne, der med Forenden hang paa
lis-randen, ikke skulde komme heelt ned i Vandet. Endelig
gik det op for mig, at de netop meente det Modsatte, og
ved at kravle op over Slæden, lykkedes det mig at komme
paa det Tørre igjen.

Uagtet det kun var 6 ä 70 koldt, stivfrøs baade
Strømper og Beenklæder; jeg trak hurtigst mulig de lange
Læderstøvler af og vred mine Strømper; men, da der altid blev
lidt Vand tilbage i Støvlerne, og da dette frøs, medens jeg
vred Strømperne, var jeg efter et Par Minuters Gang atter
vaad om Fødderne. Under disse Omstændigheder var det
med Glæde, at jeg hørte Tschuktscherne tale om Telte; men,
da Mørket imidlertid var faldet ind, varede det desværre to
Timer, inden de fandt et saadant.

I hele denne Tid holdt jeg mig i Bevægelse, saalænge
det var muligt; men, saasnart vi kjørte paa Iis, tillode Førerne
os ikke at forlade Slæden, og, da vi endelig kom til det
forjættede Telt, vare mine Klæder atter fuldstændig stivfrosne,
eftersom vi i de sidste tyve Minuter havde kjort over en
stor Sø, hvis knagende Iisdække hele Tiden havde ladet os
vente endnu et Bad.

Vor Glæde var dog ikke ublandet, thi det, som vore
Forere kaldte et Telt, fortjente knap dette Navn; istedenfor,
som vi havde ventet, at finde et af Rensdyrtschuktschernes
store, hyggelige, varme Telte, fandt vi her et i Jorden
nedgravet Hul, 12 Fod i Diameter og 4 Fod dybt; over dette
Hul laae nogle lasede Huder, hvilende paa et Par Stænger.
Under de forhaandenværende Omstændigheder forekom selv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:57:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenskld/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free