Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vagterne i Observatoriet. l g I
saae da endnu mindre; men værst var det dog, naar man
maatte gaae imod Vinden, der pidskede Sneen i Øjnene, saa
man næsten gik iblinde. Jeg mindes saaledes en Nat i
Februar Maaned, da jeg, efter ät have havt Førstevagten,
Kl. 2 begav mig ombord. Temperaturen var 37°, og med
en Fart af 8 danske Miil i Timen blæste Vinden fra Nordnordvest,
altsaa netop i Vejens Retning, og hvirvlede Sneen op, saa at
man ikke kunde see 10 Skridt fra sig, selv om man vendte
Ryggen mod Vinden. Men, som sagt, jeg skulde gaae lige
mod Vinden, og da var der ikke Tale om at see fremad; jeg
maatte holde mig lige ved Linen, som laa paa Sneen, og
af og til træde paa den for at forvisse mig om, at jeg endnu
var paa Vejen; derved gik jeg ofte lige paa Sneepillerne og
faldt over dem. Af min Aande blev Baschlikken snart fuld
af Iis og var ligesom et koldt Bræt, jeg havde for Ansigtet;
men det var Noget, som man efterhaanden havde vænnet
sig til. Næsen havde jeg beskyttet ved et Lommetørklæde,
som var bundet om den, saa den var udenfor al Fare; men,
hvad der ved slige Lejligheder er det værste, Øjenhaarene
frøs sammen og lukkede Øjnene. Jeg maatte derfor hvert
Øjeblik vende Ryggen mod Vinden for at tøe Isen i
Øjenhaarene op med Hænderne. Vi havde vei ombord en Slags
Øjenskjærme af Træ, hvori der var skaaret en smal
hori-zontal Revne; men de havde den Ulempe, at man ikke
kunde see ned for sig og altsaa i dette Tilfælde umulig kunde
have fulgt Linen. Først efter en trættende og højst
ubehagelig Vandring paa 3U Time naaede jeg ombord. Paa
saadanne Vandringer var der naturligviis aldrig Tale om at
medtage Bøsse, thi den vilde have været ubrugelig, da man
ikke kunde see Sigtekornet; de Fleste af os vare væbnede
med en Revolver, Andre med en lang Kniv, hvilket efter
min Mening er det sikkreste og mest brugbare Vaaben i et
saadant Vejr. Under disse Omstændigheder var det
overordentlig heldigt, at ingen Bjørn aflagde os Besøg; thi paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
