Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TOLVTE CAPITEL.
Juleaften i Isen.
Langt borte fra Hjem og Arne samles deroppe i den kolde,
mørke Iisørken en lille Flok Mennesker for at højtideligholde
Julefesten, der nu derhjemme samler Alle, i Slot som i Hytte,
til en fortrolig, glad Sammenkomst. Afstængte, som de ere,
fra den ydre Verden, føie de sig denne Aften ligesaa nær
knyttede til hinanden, som om de udgjorde een stor Familie,
til hvis Hoveder, Expeditionens Chefer, Alle med Tillid og
Fortrøstning see op, naar Elementerne rase omkring det
skrøbelige lille Hjem, hvortil de have betroet sig, og true med
at ødelægge denne lille Nøddeskal i Isens Bolger.
Jeg har altid tænkt mig og ofte hørt udtale, at til en
rigtig hyggelig Juleaften hørte Snee paa Gaden, desto
behageligere følte man sig inden Vægge, og i denne Henseende
havde vi paa »Vega« al mulig Grund til at føie os saa
hyggelig hjemme som muligt. Hvem kjender ikke den Følelse af
Velvære, der gjennemtrænger En, naar man herhjemme,
kommende ude fra Sneefog og Sjask, træder ind i en varm,
oplyst Stue? Faa have ved en saadan Lejlighed havt en
større Nydelse end vi, Isens Fanger, naar vi, efter en lang
antrengende Vandring i Mørke, Sneefog og den bidende
arktiske Kulde over den udstrakte, uendelige Sneeflade, naaede
vort Hjem, vort hyggelig indrettede »Vega«, der var udstyret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
