Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
Port Clarence.
sagde, Malemutterne beboe Kysten sydefter. Eskimoerne
fremhævede liere Gange, at de vare Innuit og ikke Malemutter.
Byerne bestode derfor for Øjeblikket kun af Sommertelte, der
som oftest vare byggede af Sejldug; indvendig vare de
undertiden klædte med Murmeldyrsskind; de vare oprejste
umiddelbart paa Strandens Smaasteen, og i et Hjorne fandtes
nogle Skind, hvorpaa Teltets Beboere sov. Naar Sejldugen
var hvid, var den altid saa reen, som om den nylig var
vasket, ofte var den blaafarvet, saavidt jeg kunde forstaae,
fordi Myggene ikke komme saa meget i de mørkere Telte,
og desuden var Sollyset gjennem den hvide Dug yderst
ubehageligt for Øjnene.
De faste Beboere af Port Clarence boe om Vinteren i de
almindelige eskimoiske halvt underjordiske Jordhytter, af
hvilke vi besøgte et Par, der laae tæt bagved den ene By.
Gjennem en 6 ä io Fod lang Gang, i hvilken man maa
krybe paa alle Fire, kommer man ind i et kubisk Rum, hvis
Side omtrent var 8 Fod. Gulvet var belagt med Bræder,
idet der dog i Midten var ladet et Hul aabent til Ildsted; i
Loftet ovenover var et Hul for Rogen. Væggene vare
ligesom Gulvet byggede af Bræder, der udenpaa vare belagte med
Græstørv. I intet af de Huse, vi saae, fandtes mere end eet
Værelse, hvis man ikke vil regne en Slags Forstue, som
fandtes i det ene, for et saadant, men den var saa lille, at
den rimeligviis aldrig har været bestemt til andet end
Op-bevaringsrum for Redskaber o. desl. Fra denne førte den
sædvanlige Gang ind til Beboelsesrummet.
Under vore Udflugter i Omegnen af Port Clarence nøde
vi rigtigt af Sommeren og den rige Natur; for os, der kom
fra Sibiriens Ødemarker, var det usigelig Nydelse at vandre
paa Grantley Harbour’s blomstersmykkede Kyster, og
Temperaturen, der undertiden steg til — 15 ", var Noget, vi længe
ikke havde kjendt. En forfærdelig Plage var derimod
Myggene, der vare overordentlig talrige, og Mange vendte tilbage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
