Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280 Rejse til Asamayama.
279
Rejsende Thee, præsenteret paa en smukt lakeret Bakke;
Kopperne ere smaa, saa at der knap er Thee nok i dem til
to Mundfulde, hvis Theen ikke var saa brændende hed,
at man nødsages til at nippe til den uagtet sin Tørst; det
er imidlertid det Eneste, man kan drikke; thi paa Grund af
Choleraen tør man ikke smage paa Vandet i Lavlandet,
navnlig ikke i enRiisegn. Imidlertid har Betto’en givet Hestene
at drikke, og afsted gaaer det atter under Raabet: »Sajonada!«
(Farvel!).
Omtrent hveranden Time maae de magre, usle Heste
skiftes, og man har da Tid til at strække sine stive Been.
Kl. 9 kom vi til Landsbyen Tenschinbaschi, hvor vi bleve
nødte til at gjøre et længere Ophold, da Hr. de Bavier ikke
befandt sig vei. Uheldigviis befandt vor Proviantvogn sig
langt iforvejen, saa vi maatte tage tiltakke med, hvad
vi kunde faae paa Stedet. De japanesiske Maaltider ere
ikke at anbefale for europæiske Ganer; det Eneste, man kan
spise med Appetit, er Riis, Resten bestaaer af Vegetabilier og
Fisk, der sjelden er i den friskeste Tilstand, og de Saucer,
der benyttes dertil, ere alt Andet end velsmagende. Vi gik
derfor fra Hotellet eller rettere Theehuset, som det altid kaldes,
ud i Byen for at søge efter Æg og Høns, det Eneste, som vi,
ifølge vor Tolks Opgivelse, kunde anvende til en Frokost.
Vi begyndte først med at see efter Æg i Boutikerne, som
fandtes langs Nagasendo, men det var spildt Ulejlighed, vi
saae snart, at her, som overalt, indeholde Boutikerne kun
Fisk, Grønsager og Sukkergodt, saa vi fordybede os snart i
Husenes og Gaardenes Indre, hvor det endelig lykkedes os
at skrabe saa Meget sammen, at vor fortræffelige Kok kunde
byde os en kogt Høne med Riis samt Omelet; hvad
Drikkevarer angaaer, vare vi indskrænkede til den sædvanlige grønne,
japanesiske Thee, der, da den altid drikkes uden Tilsætning
af Sukker eller Lignende, er temmelig bitter, Noget, man
forresten snart vænner sig til. Efter et Par Timers Forlob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
