Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
Slutning.
Den midterste Trediedeel fra Jenissej til Lena vil sikkert
ogsaa i en nær Fremtid blive befaret; allerede nu begynde
de norske Fangstmænd at gaae østenfor Jenissej. E. Johannesen
var saaledes i 1878 tæt ved Actiniehavnen, og efterhaanden,
som Fangsten aftager i de vestligere Have, ville Fangstmændene
sikkert søge de gode Fangstpladser østenfor Cap Tscheljuskin,
hvor vi, som tidligere nævnt, saae en Mængde Hvalrosser i Isen.
Ved hyppige Besøg af Fangstmændene ville disse Egne og
deres Iisforhold efterhaanden blive saa godt kjendte, at man
kan beny tte Vejen til Lena til Handelsexpeditioner.
At naae Lenas Munding østerfra er maaskee endnu lettere,
men det fordrer videregaaende Undersøgelser af Iisforholdene.
Saalænge man sejler langs den Deel af Kysten, hvor de store
Floder udmunde, har man en stor Chance for paa en vis Tid
af Aaret at finde en aaben Kystrende; men østenfor Kolyma
har man ikke noget Saadant at støtte sig til. Derimod have
Hvalfangere i større Afstand fra Kysten sejlet langt vesterpaa,
og Wrangel har selv om Vinteren fundet aabent Vand i
nogen Afstand fra denne, saa Alt synes at tyde paa, at den
østligste Trediedeel af Nordostpassagen deelviis maa
tilbagelægges i en Snees Miils Afstand fra Kysten; hvor man skal
forlade denne, staaer imidlertid endnu tilbage at afgjøre, og
rimeligviis ere mange Expeditioner nodvendige for at lose
dette Spørgsmaal.
Paa »Vega«s Rejse kunde naturligviis ikke alle disse
Spørgsmaal løses, men Begyndelsen er gjort, og, som man
siger, »c’est le premier pas qui cofte«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
