Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DA GAMLE EVA SMAGTE PAA DØDEN 21
»Saa skal du faa Kaffe af første Kog!" føjede en anden til.
Gamle Eva lo, da de unge sluttede Kreds om hende, og
uden Indvendinger gav hun sig straks til at fortælle:
»Mine Aar tæller tre Menneskers Fingre og Tæer; jeg
har aldrig lidt af Sygdomme eller Hjærtesorger og har der-
for altid været let til Bens og fornøjet. — —
Men det var jo om den Gang, jeg smagte paa Døden,
I vilde høre lidt. Ja, det kunde du saamænd godt lave en
svær Bunke Skriverier om og tjene mange Penge paa,"
så’ hun leende, henvendt til mig.
»Ser I det blaa Fjæld der? Det var jeg gaaet over. Na-
turligvis havde jeg Kaffe med mig, og det varede jo ikke
længe, før jeg fik Lyst til at ta’ mig en Taar, og saa gjorde
jeg Ild op.
Nu lægger jeg Mærke til, at det begyndte at trække op;
Himlen var bleven en hel anden; men da jeg var gaaet ud
for at plukke Kvaner og var meget lysten efter dem, gik
jeg blot videre uden at bryde mig om, hvad der gik for sig
i Skyerne. Vi gik og gik — jeg havde Sofia Lisbath med
mig —; vi gik nedad mod Fjældet, hvor vi skulde plukke
Kvaner, kom til en meget stor Slette, satte over den og
landede ved Fjældene paa den modsatte Side. Saa gav vi
os til at plukke Kvaner, medens Regnen begyndte at falde
og ganske langsomt sivede gennem vort Tøj. Vi plukkede
og plukkede, gjorde vor Bunke noget vel drabelig og van-
drede saa hjemad.
Da vi kom op i Fjældet, var det, lige som om man gar-
vede tørre Vandskind omkring os; det var Kastevindene!
Allerede paa Toppen klistrede alt vort Tøj fast til Kroppen;
og saa lang en Vej vi havde igen!
Da ser vi en Rype med sine Kyllinger, lader Kva-
nerne ligge og giver os til at forfølge dem, men vi fik dem
naturligvis ikke.
Saa gik vi videre med vore Kvaner, opad og opad, til
vi blev siddende paa en Skrænt uden at kunne komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
