Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 FATTIGFOLK MELLEM ,DE ONDE VINDES FJÆLDE"
Ben, og hendes Fødder var svulne af Kulde og Vand. Da
hun rystede sig henne ved Døren, stod der en Sø paa Gul-
vet. Men hun saa slet ikke forkommen ud og lo over hele
Ansigtet, da hun fortalte, at hun hørte til en Konebaadsbe-
sætning, der var taget ud fra en af Fjordene til Morgen,
medens Vejret endnu var godt. Op ad Dagen var Stormen
faldet over dem, og de havde maattet søge Land i en Vig
langt inde og var nu derfor kommen gaaende til Ikamiut.
Hun fik tørt Tøj paa, laante noget hos Evali’s, noget
hos mine Kajakmænd og spiste vore Levninger med den
glubende Appetit, en Dags Rejse i Storm og Regn giver.....
Da jeg mod Midnat kravlede ind til mine Værtsfolk, sov de
alle. Hen under Taget over mit Leje var med rørende Omhu
fastbundet smaa Daaser for at beskytte mig mod Tagdryp.
Midt om Natten vaagnede jeg ved, at nogen puslede
over mig. Det var gamle Alina, som ikke undte sig selv
Nattero for at tømme Daaserne, naar Tagdryppet havde fyldt
dem til Randen. Saa bøjede hun sig ned over mig for at
se, om jeg sov, og krøb saa sammen i sin Krog, paa Hug
med Hovedet mellem Benene. Jeg rejste mig op og forsik-
rede hende, at jeg ikke brød mig det mindste om Tagdryp,
og bad hende om at lægge sig ordentligt til Ro. Hun rej-
ste sig og lagde sig ved Siden af sin Mand. Men lidt efter,
da hun troede, at jeg var falden i Søvn igen, saa jeg hende
rejse sig og liste hen i sin Krog.
Gamle Alina vilde vaage, og hun ofrede den Hvile, hen-
des gamle Lemmer saa haardt trængte til, for at skærme
sm) Gæstemod’Stænkene" frataget.
Kangåmiut d. 11. August 1902.
Endnu en Dag maatte jeg ligge over i Ikamiut. Vinden
var taget af, men Regnen vedblev. Først i Nat Kl. 3 blev
jeg vækket af mine Kajakmænd, der havde været til Fjælds
og nu endelig meldte godt Vejr. Solen var ikke oppe endnu.
Havet var stille, og Himlen klar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
