Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOGLERIER FRA GAMLE DAGE
»DET AABNE ØJEF"
Gamle Beate havde ligget i mange Aar paa sin Briks
og ventet paa, at Døden skulde komme og tage hende. Det
var saa længe siden, hun havde været ude, at hun nu kun
ejede Sengetøj. Hun sad længst tilbage i Huset, bøjet sammen
med korslagte Ben, og rettede sig kun ud, naar hun skulde
sove. Hendes Øjne saa ikke mere, og Stemmen var bleven
hviskende af Ælde.
Dagen igennem hørte ingen hende nogen Sinde tale;
men en Gang imellem, ud paa Aftnerne, kunde hun endnu
leve op. Det var, naar hendes Børn og Børnebørnsbørn
samlede sig om hende og bad hende fortælle Sagn fra gamle
Dage.
Da rettede hun sig op i Sædet, førte de hentørrede,
knoglede Fingre hen over de rindende Øjne og hostede
anstrengt for at faa fat paa sin sidste Smule Rest af Stemme.
Gamle Beate levede ikke længere med de levende Men-
nesker, og naar hun vaktes til Live, var det kun for at tale
om dem, som længe havde været døde.
Men for os andre manede hun sin første Samtids Gen-
færd frem, hver Gang hendes hæse Stemme begyndte at
skælve i Ekstase over Minderne; da kunde der komme en
sær Glans over de blinde Øjne, de slappe, magre Arme fik
Kræfter til malende Gestus, og der laa Aarhundreders My-
stik over’hvert’enester afshendesr Order
Det var hen paa Efteraaret — under de korte Dage og
det gode Klapmydsetræk. Grønlænderne levede i foreløbig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
