- Project Runeberg -  Under Nordenvindens Svøbe /
59

(1906) Author: Knud Rasmussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KOGLERIER FRA GAMLE DAGE 59

som havde en meget smuk Datter. ,,Støvlemanden”" havde
længe gaaet og set paa hendes svulmende Barm og hendes
dejlige Lænder, men han havde aldrig talt, fordi han vidste,
at Faderen vilde nægte at give hende bort; Datteren selv
vilde heller ikke giftes. Mange af Distriktets bedste Fangere
var komne langvejs fra for at bejle; der havde ogsaa været
»Stærke Mænd" mellem Bejlerne; men naar de frembar
deres Ærinde, havde Pigen selv taget dem i Skuldrene og
kastet dem ud af Huset. Derfor havde ,Støvlemanden" længe
været tavs.

Men nu var Sommeren inde; det var paa de Tider, da
Menneskene tager paa Fangstrejser langvejs langs Kysterne,
og Konebaaden var færdig,

En Dag tog ,,Støvlemanden" sit Blaaræveskind frem og
strøg sin ene Haand hen over de blanke Haar.

»Mor! Er det sandt, det, du sagde, om de store Skibe
og de hvide Mænd?" sagde ,Støvlemanden" langsomt; han
havde ikke tænkt paa andet, medens han lavede Konebaaden.

»Ja, mangen en har hentet sig Rigdom hos de hvide
Mænd," svarede Moderen.

Den Aften gjorde ,,Støvlemanden" sig rejseklar.

Næste Morgen var han ude, endnu før end nogen anden
paa Pladsen, og han gik frem og tilbage mellem Husene,
som om han tænkte paa noget. Fangerne vaagnede og tog
paa Fangst; men da ogsaa ,den stærke Mand" var tagen
ud, satte ,Støvlemanden” sin Konebaad i Vandet og bad
sin Moder sætte sig ved en Aare. Selv ordnede han Roret;
men da han satte endnu en Aare ud, spurgte Moderen:

»Hvorfor gør du det? Du har jo kun mig til at ro.”

Sønnen svarede ikke og gik i Land. Men da Moderen
saa ham forsvinde ind i ,den stærke Mand"s Hus, blev
hun bange for, hvad der vilde ske, og begyndte at ryste
over hele Kroppen. Et Øjebik efter kom han ud, og da
havde han ,den stærke Mand"’s smukke Datter under den
ene Arm, ganske som om det kunde være en Bylt Skind.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenvind/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free