Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UDSTEDSELV
Den første Sne er falden, og Efteraaret er allerede inde.
Ude blæser den friske Norden, og i den tidlige Morgen
staar alt hvidt af Rimfrost. Det er Kulden, som vender til-
bage, og Vinteren, som nu lidt efter lidt bider sig fast i Jor-
den. Sommeren er borte; den fløj fra os, som lyse Nætter
flyver fra Ungdom.
Men Mennesker har en stædig Trang til at mindes det,
som er forbi, og som aldrig kommer igen. Og nu, da jeg
sidder i Fugleskindstimiaken og mærker Kulden sive op til
mig gennem Gulvet, vil jeg mindes nogle af de Dage, da
Solen brændte hedest, og — Myggene bed ubarmhjertigst.
Det var en af vore første Udflugter efter vor Ankomst
til Landet. Grev Moltke og jeg viftede Farvel til vore Kam-
merater en varm Sommerdag i Slutningen af Juni og satte
Kursen over Fjorden mod Udstedet og Fangstpladsen Kan-
geq. Stedet laa ikke mere end et Par Mil fra Godthaab,
men Storisen, der laa tæt sammenskruet over hele Fjorden,
gjorde Udflugten derover til det meste af en Dagsrejse. Lang-
somt stagede vi os ud gennem Isen med vor Kajakmand
søgende Vej. Jeg havde taget en af Aarerne og lod den af-
løste Grønlænder sætte sig i Bunden af Baaden og fortælle
løs, Sagn og Selvoplevelser, alt hvad han gad. Og saaledes
drev Dagen hurtigt hen. Imidlertid traf vi mere og mere
Is. Baaden blev siddende en Gang imellem, fast indeklemt
mellem store Flager, og vi maatte da springe ud paa Isen
og sønderhugge den med Baadshager.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
