Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MANASSE
»Ele — ele — le — le!" skreg Manasse og smed sig paa
Slæden. Hans tre Kæmpehunde sprang i Vejret og rev Slæde
og Mand med sig ud over Isen.
»Ja— saadan er han!" sagde Folk, der var stimlede sammen
om min Slæde. ,,Skal du følge ham, maa du lære dine Hunde
et rapt Tempo for Spring!" — —
Det var en tidlig Maaneskinsmorgen i Januar med stille
Frost og dejligt Slædeføre. Manasse og jeg skulde ind over
de store Lersletter bag Sydost-Bugten i Christianshaabs
Distrikt for om muligt langs Indlandsisen at trænge frem til
Bopladsen Aulatsivik.
Min Ledsager var kendt for at være en af de mærkeligste
Hundekuske i Nord-Grønland; han kørte aldrig med flere
Hunde end tre, men ikke mange med Forspand paa ti skulde
indlade sig paa Kapkørsel med ham. Det vidste jeg, og derfor
lod jeg ham ikke faa noget langt Forspring, greb min Pisk
og lod de morgenglade Hunde springe ud over Isfoden med
mig. Smaagøende snuste de hans Spor op og strakte ud,
saa Frostsneen peb under Slædemederne.
Snart bryder Dagen frem. Himlen i Øst lyser i sarte
Frostfarver. Lette drivende Skyer samler sig om Solrødmen,
og Maane og Stjerner bliver hvide, da Dagen kaster sit kolde
Skær ud over Is og Fjælde.....
Manasse gør Holdt for at klare Skagler; jeg standser
mine Hunde og gaar hen til ham.
»Du har gode Hunde, Manasse; Rygtet lyver altsaa ikke.”
»Rygter lyver altid! Forstaar du — mine Hunde er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
