Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MANASSE 99
»Du er min Herre, jeg fulgte dig for at lyde dig; hvad
vil du mig?"
nkosihele
Saa kom Spækket frem, og Angmassætterne. Og vi spiste
os mætte efter en lang og fast Søvn.
Sammen med Lyset brød vi op med vore Slæder og trængte
videre Syd paa over Land, indtil vi ved Kysten standsedes
af aabent Vand. Vi kunde den Gang være en 8 Mil fra
Aulatsivik, og det var derfor ikke med synderlig glade An-
sigter, at vi slog Hundene om og gjorde Venderejse. Over
Naternak-Sletten vilde vi nu søge at trænge frem i syd-
vestlig Retning til Bopladsen Niaqornarsuk, hvorfra vi kunde
sættes over til Aulatsivik i Konebaad.
Over Lersletterne fik vi en frisk Nordenvind med stærk
Kulde, der gav Frost i Næsen. Føret var daarligt, en haard
Skorpe havde lagt sig over Sneen, og Hundenes Poter led
derunder. Vinden strøg koldt ind paa Kroppen, og det var
svært at holde Ansigtet frem efter mod Hundene, da Huden
stivnede til Is.
Manasse vender sig om imod mig og raaber:
»Nu er vi i et godt Rendistrikt. Hold Bøssen klar!"
Vi nikker forstaaende til hinanden og kører videre, sta-
dig optagne af at tø Ansigtet op.
Med eet giver Hundene et saa voldsomt Ryk i Skaglerne,
at jeg nær var kastet-af Slæden. De stikker Snuden i Sneen
og sprænger frem i afsindig Galop. Et Øjeblik efter er vi
ved friske Renspor.
Der er intet andet at gøre end at holde sig godt fast
til Slæden, der farer hen over Smaasøer, ned over Lerskrænter,
svinger til Siderne, løftes og slynges over Sten, Sneen skuffes
som Røg op fra Hundenes Bagben; der er ikke længere
Tale om at vælge nogen Vej, — bare gennem ondt og godt
over Rensporene.
Denne vilde Kørsel og den vaagnende Jagtiver faar Sved-
perlerne til at hagle ned over Ansigtet paa mig, trods Kulde
7+
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
