- Project Runeberg -  Under Nordenvindens Svøbe /
119

(1906) Author: Knud Rasmussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

INDLEDNING 119

meget yndet af Kajakmænd paa lange Fangstrejser; der paa-
staas, at naar man har en Tamorassåq i Munden, bliver man
hverken tørstig eller sulten.

Disse Smaaparter, som hun kunde faa ved at gaa ned
til Stranden, naar Fangst bugseredes ind, samlede hun sam-
men om Foraaret i Klapmydstiden og solgte dem. Paa denne
Maade skaffede hun sig nogle Smaaskillinger, som hun an-
vendte til Tøj; men det kneb selvfølgelig med at faa Pen-
gene til at slaa til, og hun maatte derfor i Reglen nøjes med
gamle, aflagte Klæder, som hun lappede sammen.

Skilsmissen havde gjort et dybt Indtryk paa Sofie, og
hun hader nu af et oprigtigt Hjerte baade sin Søster og
Mand. For Resten har Forholdet til Søsteren, aldrig været
godt, da de begge var meget skinsyge.

»Jeg vil have ham alene for mig!" sagde jeg til min Sø-
ster; men det samme sagde hun naturligvis til mig, og da
min Mand i Reglen foretrak mig, fordi jeg var yngre, var
min Søster altid ond imod mig," forklarede Sofie.

Derfor kan hun ikke tilgive sin Mand, at han svigtede
hende. ,, Tal ikke om den skamløse!" siger hun, naar man
nævner ham. Men paa den anden Side syntes Emanuel hel-
ler ikke at være falden ganske til Ro ved Kirkens Afgørelse.
Det viser følgende lille Tildragelse, som Sofie fortalte mig:

Engang sidste Vinter, da hun en mørk Aften skulde
hente Vand ved det fælles Vandsted, hørte hun Knirken i
Sneen bag sig. Da hun vendte sig om, saa hun en Mand
komme løbende efter; hun genkendte straks Emanuel.

Hun blev bange, vendte sig om og raabte:

»Nej, nej! Jeg vil ikke mere have noget med dig at gøre!"
Og saa gav hun sig til at løbe, alt hvad hun kunde. Han
satte efter hende, skød en Genvej, naaede hende og var
ved at gribe hende i den ene Skulder; men hun sprang til
Side, snoede sig fra ham og løb videre.

»Vent, vent dog; jeg har noget at sige dig!" raabte Ema-
nuel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenvind/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free