Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 AVIAJA OG HANS SLÆGT
inden ret længe, foretrak hun at dræbe sine Børn og sig selv.
De var allerede dengang stærkt medtagne af Sult og hav-
de svært vedtat rejse "sig De torældsiende "var næsten
voksne, styrtede sig selv ud i Havet, da Moderen bad dem
om det; de andre maatte Moderen kaste ud.
Ja, og saa var der den yngste lille Søn, han løb selv
ned til Stranden; han var den, der var mindst medtagen af
Sult, fordi de ældre stadig havde givet ham Mad af deres
Rationer.
Moderen forklarede ham nu, at han skulde ned til de
døde, der levede uden Nød og uden Sorger under Havet;
han skulde blot springe ud i Søen, saa skulde Moderen
følge efter.
Det gjorde Drengen og druknede.
Men Moderen selv gik op paa en Klippe, vendte Ryg-
gen mod Havet og kastede sig ud....
Saaledes døde Aviaja og hele hans Familie.”
mee Henrik har fortalt”sin Oplevelse;"vi’sidder nu
hver paa sin Sten og tier.
En Mand skyder frem gennem Mørket og bliver staaen-
de paa en Fjældkam. Han har ikke set os og raaber vore
Navne.
Det var Christian, der kom for at byde os til Maaltid
Daa: friskfanget "Sl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
