- Project Runeberg -  Under Nordenvindens Svøbe /
157

(1906) Author: Knud Rasmussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

INSEKTERNES FRIERI TIL PEBERSVENDEN FS

Men da han saa med eet kom til Syne om Næssets
Pynt, raabte alle:

»Han dernede ser jo ganske ud som Pebersvenden!"

Og saa løb alle kisimituatsait (de, som er saa heldige
at være ene: de unge Piger) ind i Husene.

»Og Pebersvenden har Fangst med!" var der en, der
raabte.

Knap gik Aften paa Hæld, før Pebersvenden gik til Ro;
næppe rejste Lyset sig, før Pebersvenden gik paa Fangst
længe før Bopladsfæl!erne. Solen havde knap nok hævet
sig paa Himlen, før Pebersvenden kom hjem med tre Sæler.
Da skulde hans Bopladsfæller først til at lægge ud.

Saaledes randt nu Pebersvendens Dage. Tidligt paa Mor-
genen rejste han ud, og naar Solen blot begyndte at hæve
sig op over Himlen, kom han hjem med Fangst.

Da begyndte de enlige Piger at tale sammen:

»Hvad gaar der dog af Pebersvenden?” sagde de, og
saa begyndte de at kappes om ham.

»Lad mig! Lad mig!" raabte de allesammen.

Og Pebersvenden vendte sig imod dem, og leende valgte
han sig den bedste i Flokken.

Nu levede de sammen, Pebersvenden og Kvinden, og
hver Dag flænsede hun friskfanget Sæl. Til sidst blev hun
træt og gav sig til at raabe:

»Men hvorfor fanger du ogsaa saa fortvivlende meget?”

»Tja, Sælerne tilbyder sig, og saa fanger jeg dem,” sva-
rede Pebersvenden.

Men da Kvinden blev ved med at udspørge ham, sagde han:

»Ja, der var engang — — —", og da dette var und-
sluppet ham, gik han til Hvile. Men det varede længe, før
han faldt i Søvn. Og først da Solen stod lige paa Boplad-
sens Huse, vaagnede han og roede ud.

Den Dag fangede han kun een Sæl.

Om Aftenen begyndte Konen igen at fritte ham ud, og
da hun ikke lod sig stille til Ro, fortalte han:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenvind/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free