Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN SJÆLERANERS SAGA.
Jeg skal fortælle dig om Ilisimartoq, den største Drabs-
mand, jeg har kendt. Hvor mange Sjæle han røvede, ved
jeg ikke, men deres Tal var stort.
Han var nede fra Angmagssalikegnen, men drog Nord
paa for at handle paa Vestkysten; saa gjorde han Holdt
ved Igdluluarssuit, hvor der dengang var mange Mennesker
og god Fangst. Han kom sent paa Aaret, og saa passede
det lige, at han overvintrede der.
Vinteren igennem artede han sig vel. Saa kom Somme-
ren, og han rejste stadig ikke Nord paa for at handle. Det
lod til, at han havde opgivet sin Handelsrejse. Den følgende
Vinter var det saa, at Drabslysten kom over ham.
To unge Mænd var ude paa Fangst i Kajak, Quperneq
og Ukugssulik. Den ene af dem, den yngste, var en spæd-
lemmet lille Fyr: men den ældre Broder var stærk og far-
lig at komme i Lag med.
Disse to Brødre møder Ilisimartoq paa hjemgaaende.
Quperneq havde fanget to Remmesæler. Saa er det, at [li-
simartoq ror til bagfra lige ind paa Quperneq, der ikke saa
ham, før han allerede havde løftet sin Harpun. Han vidste
nu, at han var nærmere Døden end Livet; det var for sent
at forsøge nogen Modstand, og saa vendte han bare Siden
til og ventede Kastet...
Han kæntrede, i samme Øjeblik som han blev ramt, og
Fuglepilen trængte fra hans Øje helt ind i Hjernen.
Hans yngre Broder, der forsøgte at flygte, nøjedes Drabs-
manden blot med at slaa i Hovedet, saa at han kæntrede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
