Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN SJÆLERANERS SAGA 171
gav sig til at mane; men saa stærk en Magt fik Tryllesangen
over ham, at han vendte om, rolig og intet anende, ganske som
det var ham indgivet af Formularen; saa gik han atter i
Land og gav sig til at hvæsse sin Harpunspids.
Igsiavik listede sig nu bag paa ham; Ilisimartoq sad
bøjet forover og sleb Jernspidsen til, og inden han fattede
Mistanke, gav Svogeren ham bagfra et Skud, der gik ind
gennem Skulderen og ud gennem Hovedet.
Saa styrtede de fire andre frem og greb fat i Ilisimartoq;
men saa stærk var han i sin Dødskamp, at de alle blev
slyngede tilbage, og det lykkedes ham saaledes at faa Tid
til at stryge sin Haand hen over Skudsaaret, saa det
lægtes.
Ilisimartoq var en vældig Troldmand; stor var hans Magt,
og meget ondt havde han i sig, og det onde hjalp ham, da
han altid havde villet det onde (den nyomvendte Nuka-
rajua’s Ræsonnementer).
De andre kastede sig imidlertid øjeblikkelig over ham
igen, da de fik samlet sig efter Forskrækkelsen, og en af
dem gned Spæk hen over Saaret.
Da Spækket nu hindrede Ilisimartoq i at læge Saaret
ved Trolddom, fik de hurtigt Bugt med ham. To holdt ham
i Armene, og en tredje stak en Fuglepil ind i Endetarmen
paa ham. Han jog Jernspidsen ind i Aabningen, stødte den
ind i Underlivet og rørte om i hans Tarme...
Saa gav Ilisimartog sig da endelig lidt efter lidt; han vred
sig i Dødskrampe, krympede sig sammen i stærke Træk-
ninger og laa endelig stiv og ubevægelig, med Næverne knyt-
tede i Døden.
Og saa havde ingen mere Grund til at frygte Død fra
Ilisimartoq.
Isångassoq gav sig nu til at græde, da det ligesom
med eet gik op for ham, at han havde været med til at
myrde sin Svoger. Han kom til at tænke paa sin Søster,
og megen Medlidenhed havde han med hende, nu da de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
