Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. Rafn: Anm. af Hude, græsk Syntax. 89
Everything considered, Mr. Sandys’ edition of Aristotle’s
eminent work is a worthy pendant to the editio princeps of
Mr. Kenyon and an ornament to English scholarship.
Aug. 1893.
Karl Hude.
Karl Hude: Kortfattet Haandbog i den græske Syntax. ?2den
omarbejdede Udgave. København 1893, Gyldendal. 39 5.
At den græske Ordføjningslære udelukkende maa meddeles
Disciplene som Hjælpemiddel til Forstaaelsen af Forfatterne, er
alle Lærere vist enige om; men Forskjellighederne fra andre
Sprogs Ordføjning er i Græsk saa talrige, at det vilde være
upraktisk at indskrænke sig til en mundtlig Fremstilling af de
paagjældende Regler. Madvigs Ordføjningslære egner sig vel,
benyttet i Udvalg, fortrinligt til Brug ved Skoleundervisningen;
men dens Størrelse virker naturligvis afskrækkende. Det er
derfor heldigt, at Skolen i Dr. Hudes Haandbog har faaet et
mere kortfattet Hjælpemiddel, der særligt i den nye Udgave
meddeler de nødvendige Regler i let fattelig Form.
Et enkelt Sted vil Reglen sikkert lyde noget indviklet for
Disciplene, i al Fald naar den læses uden Forbindelse med. det
foregaaende, hvad der jo sker ved Henvisning. Det er i ἃ 8,
hvor det hedder: Genetiver af Substantiver sættes i Reglen mellem
Artiklen og Substantivet eller efter Substantivet uden gentaget
Artikel. :
Antallet af Reglerne er saa stort, at Disciplene ikke let
ville blive ladte i Stikken. Der er ogsaw taget Hensyn til
Homers og Herodots Sprogbrug, ja selv Udtryk som ó τὰ ῥάκια
og Brugen af Optativ i Bisætninger efter Hovedsætninger i Nutid
er medtaget fra Lukian.
Ordningen er den almindelige efter Ordklasser og Casus,
Maader og Tider; men denne Orden er dog brudt for at faa
Reglerne om Bisætninger henholdsvis efter Nu- og Fremtid og
Fortid stillede sammen. Dette giver en god Oversigt; men hvor
det hedder: «undertiden forandres kun Tempus, ikke Modus» efter
Fortid, vilde det være rigtigt udtrykkeligt at fremhæve, at dgsaa
Tempus oftest, i Modsætning til Dansk, ikke forandres, hvad der
jo for Oversættelsen har stor Betydning, og det vigtige Fænomen,
at deklarative Gjenstandssætninger og indirekte Spørgesætninger
efter Nu- og Fremtid staa i Indikativ, er kommet til at staa saa
stærkt i Skygge, at det maa læses ud af et Exempel.
Særledes praktisk er det, at Brugen af ἄν er taget for sig
selv, og den schematiske Opstilling af Infinitiv og Participium er
meget instruktiv. En lignende Opstilling kunde vist ogsaa
anvendes for at fremstille Tidsbetydningen i Modi udenfor Indikativ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Jun 16 15:33:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r2/0101.html