Rhetor. ad Herennium, ed. Marx. 87 554 og betegnes af Udg. som et Bidrag til den af M. Hertz planlagte Thesaurus. I Prolegomena S. 162—179 gøres ogsaa nogle Bemærkninger om Sproget. Udg. stiller sig det Formaal i sproglig Henseende ikke at normalisere Sproget til en bestemt Tids antagne Sprogbrug; men hvor der er Levninger af ældre Sprogbrug i Hdskr., da at lade disse staa og i det hele vælge de ældre Former, hvor der er Vaklen. Det er interessant at se, hvorledes Forfatterens Sprog, som i det hele havde nogen Tilbøjelighed for det «vulgære», er bleven behandlet i det fjerde Aarhundrede, da man, som antaget, igen fremdrog Skriftet; nogle Steder har man forøget den rustike Charakter, andre Steder afglattet den. Man skriver emtitari treptolemus facileme commodisseme med e for i ligesom man paa Indskrifter finder emitari merentessemo karessemo osv. Et Steds er οἱ som Betegnelse for det lange ὁ bevaret i splendore, Udg. har indsat det andre Steder, hvor han troede at kunne spore dets tidligere Tilstedeværelse ved Afvigelser i de ældre Haandskrifters Text. — Paulolum uolnerat o. 1. med o for u er sparsomt, ligesaa optumus 0. a., erint for erunt er usikkert (poterint i Claudius’s Tale paa Indskriften fra Lyon) — Uden Aspiration skrives Kartago Graceus puleritudo irundines. — Fremdeles puplicus, neclegere optinere optundere, secuntur locuntur. Quom restituerer Udg. baade som Conjunktion og Præposition (— cum). Ogsaa findes nemonicis for mnemonicis. I Ordforraadet ses Ligheder med ældre Latin, quo setius som i Fragmenter af Togatadigteren Afranius, conducibilis som hos Plautus saa vel som Flertalsbrugen g/oriae indusíriae, exaugere magnificare og persequentissimum inimicitiarum (stærk Forfølger af Fjendskab). Et Forarbejde her er Thielmann, de sermonis proprietatibus quae leguntur apud Cornificium et in primis Ciceronis libris, Strassb. 1879. — Forfatteren til ad Her. bruger aldrig Adverbiet /aud. En hyppig Brug af sed som Overgangsled ved korte Sætninger dadler Udgiveren som <«puerilt» og sammenligner dermed Cornelius Nepos’s Stil. — Det af Plautus anvendte Schema for Fremtidsbetegnelse «si das operam, eloquar» anvendes ofte af Forf.: quae si sequimur reperiemus IV, 56, 69, altsaa Præsens for Futurum (mange Exempler Proleg. p. 177). Overflødighed i Udtrykket, mindende om daglig Tale, findes ofte: saepe . . . multi, semper omnes, separatim dividit, necessario coegit, deinde tum osv. Udeladelse af Subjekt i Accus. med Infin. si dicet pecuniae causa fecisse (II 3, 5). Lad os slutte med Omtalen af et Forhold, der er vigtigt for vor hele Bedømmelse af Sproget i yngre Haandskrifter af Oldtidsforfatterne. Udgiveren oplyser (p. 48 f.), at den ene (yngre) Classe af Haandskrifter ofte bruger sammensatte Verber, hvor den ældre Classe Haandskrifter har enkelte Verber, saaledes i de yngre Hdskr. emittat for mittat, accepi for cepi, obvenit for