140 G. Schütte: Anm. af at han havde glemt sit eget Modersmaal. Det var Grækeren, der beherskede baade Gotisk og Tatarisk. Gotisk taltes kun i Hjemmet; i Handel og Vandel brugtes Græsk eller Tatarisk. Hvor sammensmeltede Goterne dengang var, fremgaar af, at deres Landstorm, paa Prokops Tid 3000 Mand, nu kun talte 800 (Slyngekastere, som stilledes til Khanen). Man begriber vel, at en Ikketysker. som Polakken Broniovius, der berejste Krim faa Aar efter (1578), trods ivrig Søgen ingen Goter kunde finde. Derimod paastaar endnu hele hundrede. Aar derefter (1685, hos Peringskøld) Rumæneren Nic. Spathariu, Tolk hos Zaren, at 300 Bygder, af gotisk Herkomst, taler et eget teutonisk Sprog. Hvad Spathariu siger om 300 Bygder, er sikkert en grov Vildfarelse; Distriktet Mankup tæller kun 75, Sudak kun 19, Kaffa endda kun 2 Bygder; overhovedet har hele Gotien vel aldrig nogensinde talt 300. Men derfor behøver Efterretningen ellers ikke at være falsk. man erindre- Mondorfs Konstateriug af Gotisk i Taman endnu langt senere (mel. 1730 og 59). Tværtimod tør man rolig fæste Lid dertil. — Det samme er derimod ikke Tilfældet med det sidste Vidnesbyrd om Krimgotisken helt op mod det 19de Aarh., af den polske Ærkebisp Siestrzencevicz (Adelungs Mithridates? IV 16). som selv vil have gjort sig forstaaelig for Folk paa Stedet (gennem Plattysk). Det er aabenbart den rene Fantasi. En samtidig Besøger af Krim, Tyskeren Reinegg. benægter bestemt Goternes Existens baade i Fortid og Nutid. Heller ingen af de andre Rejsende efter Spathariu fandt Spor af dem. Vigtig er den Kendsgerning, at Emigranterne af 1778 (i Matiupol), der paa Grund af deres Tro tørte Navnet «Grækere», at de, med Undtagelse af nogle, der virkelig talte Græsk, udelukkende benyttede Tatarisk som Omgangssprog. Derfor maatte Metropoliten indvie den ny .Kirke med en Tale paa Tatarisk. Paa den Tid har altsaa Gotisk været fuldstændig uddødt, ialfald i det yngre Slægtled. Forøvrigt er Krimgoterne ikke egentlig, som almindelig antaget, tatariserede, men turkiserede. (Alene Sydəøstkysten, hvor kun det lille Distrikt Kaffa stod direkte under Tyrkerne, er tatariseret.) Dette Forhold fremtræder allerede i Busbecks ,gotiske‘ Vises osmaniske Sprogform. Alligevel kaldes ogsaa dette Tyrkisk Tatarisk, Folket selv Tatarer. Legemlig kontrasterer Goternes . Efterkommere endnu skarpt mod Krimslettens mongolsk udseende Tatarer. Men en særlig germansk Type (specielt Blondhed) synes ikke mere tilstede; den større Legemsskønhed synes snarere at bære græsk eller osmanisk Præg. En lille, afsondret, blond Befolkning paa Halvøens yderste, utilgængelige Sydvestspids synes med sine <«satyragtige»! Træk ' Efter den Rejsende Pallas.